Danskere i ulykke
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 23/02/2018 - 11:00

Fly & trafik
TRAFIK: Dansk kvinde en omkommet i en ulykke på Fuerteventura. Jævnaldrende mand er kvæstet.
60-årig kvinde fra Danmark døde onsdag den 21. februar, og en 63-årig dansk mand blev alvorligt hvæstet i en motorcykelulykke på Fuerteventura.
Det skete på FV-2 i Pájara Kommune, og ulykken skete klokken 15:04. Det skriver de kanariske regionale myndigheder i en pressemeddelelse.
Det danske Udenrigsministerium bekræftede torsdag, at en dansk statsborger er afgået ved døden på Fuerteventura, men ellers vil man ikke kommentere på sagen.
Kort efter ulykken modtog Koordineringscentret for nødsituationer og sikkerhed, CECOES, på De Kanariske Øers et nødopkald om, at en motorcykel var forulykket på den nævnte vej. To personer blev meldt kvæstet og der blev meldt om behov for akut hjælp.
Død ved ankomst
Alarmcentralen aktiverede øjeblikkeligt de nødvendige nødressourcer, og en ambulance blev sendt af sted.
Ved ankomst kunne man dog konstatere, at kvindens læsioner var fatale, og hun blev erklæret død.
Manden havde flere kvæstelser på ben og arme samt hovedtraumer, og han blev hastet med ambulance til Hospitalet i Fuerteventura.
Der er endnu intet nyt om mandens tilstand. Der oplyses heller ikke noget om, hvorvidt de to var residente eller turister.
Kan måske også interessere dig
Indregistreringen af nye personbiler stiger med efterspørgslen på elbiler
Brancheorganisationerne forventer, at der i alt vil blive registreret over 1,1 millioner nye køretøjer ved udgangen af 2025.
Regeringen aktiverer 'obligatorisk immigrationssolidaritet'
Regioner med overbelastede centre skal kunne sende nyankomne uledsagede børn direkte videre.
Villa Antiopa; et romersk domus i hjertet af Costa del Sol
I kælderen under en beboelsesejendom - ret utroligt!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.