Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ødelægger ateistiske pilgrimme Caminoen?

Skrevet af Redaktionen, fre, 11/08/2017 - 01:00

Rejser & oplevelser

TURISME: Demonstrerer mod ildelugtende, ateistiske hipsterpilgrimme. Lugtede de rejsende virkelig bedre i Middelalderen?

I kølvandet på den store utilfredshed med turisme i Spanien har demonstranterne rettet blikket mod den berømte Camino de Santiago-rute.

Husk at like vores facebookside

Mange af pilgrimmene bruger ikke penge i byerne på vejen. Vandrerhjemmene er gratis, og de spiser så billigt, som de kan. 

De færreste nyder eksempelvis La Rioja-regionens hæderkronede vin. Eller de traditionelle tapas og pinchos.

Ingen adgang for beskidte hipsterturister

Ruten passerer byen Logroño, hvor unge demonstranter har holdt lejr foran flere vandrerhjem. Med sig havde de skilte med budskaber som “smut hjem, pilgrimme”, “mindre vandring - mere arbejde” og “færre pilgrimme, billigere vin”.

Demonstranterne forsøger ikke at lukke pilgrimsruten, men de prøver på at skabe opmærksomhed omkring de problemer, som pilgrimmene fører med sig.

- Pilgrimmene ser forfærdelige ud. De er beskidte og lugter. I middelalderen havde de kultur med sig. I dag har de bare sorte fødder, siger en af demonstranterne.

Hans kritik stopper dog ikke der. Mange har i hans øjne misforstået hele idéen om pilgrimsfærden.

- En af de mere alvorlige aspekter på Camino de Santiago er, at færden er en kristen tradition. Mange af nutidens pilgrimme er ateister og har sex undervejs. Det underminerer den katolske moral, siger han.

Er du rig, kan du også bare pille af

Samtidig er de unge demonstranter også vrede på de rige turister, som de mener bruger for mange penge i Spanien.

De riges brug af Airbnb og deres lyst til at drikke vin fra rivaliserende regioner skaber harme blandt de lokale.

Det er tilsyneladende mere end almindeligt vanskeligt at være en god turist. (Foto: Pinterest)

I deres øjne resulterer det nemlig i tårnhøje priser på lejeboliger, på restauranter og i barer. Og de lokale kan ikke blive ved med at betale, hvad det koster.

Verdens ældste trick

Demonstranternes løsning er at omdirigere ruten. Den skal væk fra La Rioja området og ind i det tilstødende Navarre område. 

I juli har de utilfredse vendt flere af de traditionelle gule Camino-skilte den forkerte vej for at undgå hipsterpilgrimme.

Om løsningen er holdbar, vil kun tiden vise.

Kommentarer

" vandrehjemmene er gratis" - aldeles ikke, i traditionen er der en lille andel af Alberguer der er Donativio, hvor man betaler hvad man betaler hvad man kan. Det er muligvis her hvor nogle lader være med at betale, selv om de kunne og måske burde !!!

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.