Den længste krig

PrintPrint Share this
HISTORIE: For præcis 38 år siden underskrev Danmark og Spanien en fredsaftale efter at have været i krig i 172 år! Det kommer der nu en alvorlig, sjov og bizar dokumentar ud af fra en fyr, der har stået med et ben i hver lejr.

Den 11. november 1981 blev der endelig sat punktum for en 172 år lang krig mellem Danmark og Spanien.

 

Hvis du sidder og tænker 'øhhh, hvad?' er du ikke alene. Kun de færreste kender til den ret underlige historie, hvor ikke ét eneste skud blev affyrret.

 

Heller ikke Jorge Rivera, der ellers som navnet antyder er pære-spansk, kendte meget til historien. Jorge er instruktør og har i en længere årrække boet i Danmark.

 

Startede med besøg i København

- I 2017 besøgte min ven Jaime Noguera mig i København. Han er manuskriptforfatter og direktør for Benalmádena Film Festival, FICCAB, og han fortalte mig den her historie om den lange krig. En historie, jeg kun kendte meget lidt til. Rettere sagt havde jeg kun hørt om dengang ”spaniolerne” besøgte Danmark i 1807, brændte Koldinghus ned og var skyldige i noget af et kulturchok, siger Jorge til Spanien i Dag.

 

Jaime (tv) fortalte om den skøre historie, da han besøgte Jorge (th) i Danmark

 

Han blev ret nysgerrig og besluttede sig for at finde ud af noget mere. To år senere er han nu flyttet tilbage til Spanien, men han har alligevel i samarbejde med Camera X, et dansk produktionsselskab, nu planlagt at lave en dokumentar om den del af vores fælles historie - danske og spaniere imellem.

 

- Vi går i gang med en række præsentationer fra den 22. november, hvor vi præsenterer traileren til filmen ved det Danske Spanske Handelskammers julefrokost i Madrid. Fra den 25. november af vil vi vise den til alle, samtidigt med at vi laver en crowdfunding-kampagne i første omgang målrettet virksomheder og derefter til alle interesserede, siger han.

 

Og Jorge lover, at at dokumentaren ‘Den længste Krig’ bliver både lærerig og underholdende.

 

- Dokumentaren er en alvorlig, saglig og seriøs historiedokumentar, men da historien er så sjov og bizar, er det også meningen, at man skal smile og endda grine hele vejen igennem, siger han.

 

Han satser på at filmen får premiere i 2021. Se mere på facebooksiden her og på Jorges egen hjemmeside fra den 25. november.

 

Lidt om historien

Ikke ét enkelt skud blev affyret, og ingen døde i løbet af den ekstremt langvarige krig, men Europa, som vi kender det i dag, kunne have været meget anderledes ...

 

Den 11. november 1809 ankom en kongelig orden til Huéscar, Granada, der opfordrede til at bryde alle diplomatiske forbindelser med Danmark. Napoleon blev siden besejret, og folket fra den lille landsby glemte den absurde krig, de havde erklæret.

 

Altså lige indtil 1981, da en arkivar rakte en finger op, efter at have fundet den støvede krigserklæring. For hvordan kunne Spanien komme ind i NATO, når landet lå i krig mod et af medlemslandene?

 

Byens borgmester besluttede, at det nok ville være bedst at glemme gamle skænderier og i virkeligheden bruge den surrealistiske situation til at styrke båndene til Danmark. Fredsaftalen blev underskrevet den 11. november 1981, 172 år efter krigserklæringen var blevet givet.

 

H.C Andersen, den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan og hans sovjetiske kollega Leonid Brézhnev er i øvrigt også en del af denne skøre historie.

 

Filmplakaten er en blanding af det danske og spanske

 

Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Da jeg er filmanmelder/-konsulent for HyggeBio Ishøj og bliver inviteret til mange pressevisninger, vil jeg osse gerne inviteres til jeres, når tid kommer. Dokumentarer interesserer mig. V.h. KH

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software