Derfor er Norwegian en godte

PrintPrint Share this
FLY & TRAFIK: Det norske lavprisselskab gnaver løs på IAG's lukrative ruter - både i Barcelona og i Heathrow.

En stor del af IAG-koncernens interesse for at købe Norwegian skyldes selskabets stærke vækst i billige transatlantiske ruter til USA fra europæiske lufthavne - herunder fra El Prat i Barcelona - men især fra Gatwick.

 

Derfor har IAG købt en aktiepost i Norwegian og er nu i overvejelse om at byde på hele selskabet.

 

Norwegian er med sin stærke - men også risikable - ekspansionsplan blevet en irriterende konkurrent med sine konkurrencedygtige priser, der i høj grad tiltrækker nye passagerer.

 

En konkurrence, der i høj grad trykker IAG-selskaberne Iberia, LEVEL og British Airways på maverne.

 

Traditionelt er det de tre største flyalliancer, der sidder på det transatlantiske marked,

 

Norwegian suverænt størst

Men det har Norwegian ændret på. Det norske selskab er den suveræne leder i væksten til USA i sommerperioden med mere end 850.000 sæder til attraktive priser. Det svarer til en stigning på 40 procent af selskabernes samlede udbud og for Norwegians eget vedkommende en stigning på 87 procent.

 

Til sammenligning har IAG-gruppens selskaber 186.000 sæder, en stigning på seks procent, mens Lufthansa stiger med fire procent til 82.300 sæder.

 

De største

Antal sæder mellem Europa og USA og vækst (kilde:Flight Global)

 

De amerikanske selskaber har en stigning på to procent til europæiske destinationer. Tallene kommer fra konsulentfirmaet Flight Global.

 

Analytikere vurderer, at Norwegian nu udgør en reel trussel mod British Airways mest lukrative forretning, der udgør 75 procent af gruppens overskud. Fra Norwegians base i Gatwick tilbydes en dusin ruter til USA til priser fra omkring 200 euro. Et tiltag, der sætter British Airways’ base i Heathrow i skygge.

 

Spanien

I El Prat i Barcelona sidder Norwegian allerede på 35 procent af sæderne til USA.

 

Norwegian har placeret tre af de nyeste Dreamliners 787-9 i El Prat med plads til 344 passagerer.

 

De tre fly giver Norwegian en kapacitet på 359.000 sæder til USA i den kommende sommersæson. Det er en stigning på 225 procent i forhold til sommerperioden sidste år.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque