Det kribler og krabler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/08/2016 - 01:00
Sundhed & sygdom
SUNDHED: Krummer du også tæer, når du ser én? Kakerlakken hærger over hele landet, men særligt fire regioner er plaget.
Balearene, Murcia, Valencia og Andalusien har en lille, men irriterende ting til fælles. Kakerlakker.
Ifølge Cronicabalear.es er det nemlig de regioner, hvor det lille insekt fylder og generer mest.
35 procent af skadedyr i Spanien består af kakerlakker, fortæller kilder fra Rentokil, der bekæmper skadedyr.
Derudover er det fjerde år i træk, at undersøgelser viser, at kakerlakken er det mest udbredte og generende skadedyr.
I Murcia svarer 53 procent, at de er plaget af kakerlakker. Andelen er 48 procent i Valencia, 47 procent på Balearerne og 40 procent i Andalusien.
Termitter og borebiller ligger på andenpladsen over skadedyr, der skaber flest problemer.
Så længe den ikke gnaver
Kakerlakker kan være med til at sprede salmonella, hvis de kommer i nærheden af mad, men værre står det til med gnavere.
Gnavere finder man på tredjepladsen over mest belastende skadedyr.
Særligt rotter udgør en reel fare i forhold til kakerlakker. Rotter er nemlig smittebærere, der kan bide og overføre sygdomme som for eksempel rabies.
Tegn på rotter er ekskrementer, hår, mærker på træ eller huller i møbler.
Kan måske også interessere dig
Covid er mest udbredt, mens influenza tredobles
Flere smittede efter sommerferien: Sådan rammer covid, influenza og bronkitis netop nu.
Spaniens bankdronning slår alarm
Med overdreven regulering vokser Europa for langsomt til at klare gæld og pensioner.
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















