Digital empati - eller...

PrintPrint Share this
KLUMME: Digitalisering er bare hot, men er det også hot for forbrugerne?

Vi behøver vist bare nævne indrejseformularen SpTH, der skal bruges for at komme ind i Spanien. Vi har ikke tal på hvor mange, der har henvendt sig til redaktionen for at få hjælp. Så langt kan vi ikke tælle.

 

Om det er programmørerne, der ikke har tænkt som forbrugerne eller forbrugeren, der ikke kender sin mobil, tablet eller PC godt nok, vil altid kunne diskuteres. Det indiskutable er, at når det er gået galt for så mange, er hverken app eller hjemmeside altså ikke brugervenlig nok.

 

Kathrine på redaktionen er verdensmester i at udfylde SpTH efter adskillige indrejser til og fra Spanien under pandemien. Hendes evner på både mobilen og PC’en kan heller ikke sættes under en skæppe. Alligevel er det gået galt for hende flere gange, hvor hun ikke har kunnet kalde den udfyldte formular frem før efter nye forsøg flere timer efter. En enkelt gang måtte hun lave den helt forfra.

 

I vores Rejseregler (Amigos-Assistenten) ligger der en kort vejledning til, hvad man skal gøre og ikke gøre.

 

Går det galt, skal man ikke være nervøs. Selvom flere flyselskaber har understreget vigtigheden af, at man SKAL have SpTH QR-kode ved check-in - og derved gjort rigtig mange nervøse, når det ikke lykkedes - så er det flyselskabets ansvar at indrejsende har udfyldt SpTH-formular ved ankomsten til Spanien.

 

Hvis man ikke allerede har printet SpTH, skal flyselskabet udlevere et eksemplar ved check-in, og så kan man i ro og mag med en kop kaffe ved hånden udfylde det under flyvningen.

 

Vel, så tager det lidt længere tid at komme gennem sikkerhedssystemet i lufthavnen, men sammenlignet med den tid man risikerer at bøvle med den digitale udgave, er det nærmest nul og nix.

 

Mere bøvl

Som om SpTh ikke er nok, bragte vi onsdag historien om, hvordan Norwegian gjorde sine kunder nervøse.

 

Redaktionen fik en henvendelse fra en af vores Amigos, der ikke kunne udfylde sin check-in formular, da der blev stillet krav om at bekræfte en antigentest, der ikke længere er et krav.

 

Det var selvfølgelig en fejl, som Norwegian lovede at tage sig af. Det skyldtes, at Norwegian testede et nyt check-in system med Amadeus Safe Travel App. Og der havde man altså ikke lige tænkt på, hvordan det virkede for forbrugeren.

 

Torsdag bekræftede vores Amigos, at det ikke havde givet problemer ved check-in.

 

Du kan læse den historie her

 

Vi må her understrege, at flyselskaberne generelt har været rigtig gode til ikke at kende de aktuelle rejseregler og i den grad har generet deres kunder ved check-in.

 

Hot og mere hot

I den EU-milliardfond, som Spanien får glæde af, er der øremærket en stor del til digitalisering. Og det gør mig nervøs på forbrugernes vegne.

 

Jeg tænker på årets store digitale skandale, hvor EU indførte 3D-secure for betalinger på nettet. Alt gik galt. Både for forbrugerne, bankerne og de implicerede kortudbydere. Det var så tydeligt, at systemet var opfundet for egen sikkerhed og uden prioritering af, at det skulle være let og forståeligt for forbrugerne.

 

Et af Spaniens forstående problemer med digitaliseringen er landets opdeling i regioner. Vi ser det allerede i sundhedsystemet, i indberetningssystemerne for corona-smittede og mange andre steder.

 

Inden for flere sektorer opfinder regionerne deres egne dybe tallerkner. Det er selvfølgelig smart for de regionale indtægter, men jo da fuldstændig gak, at omkostningerne skal være 17 gange så store som nødvendigt for én sag.

 

Vi har også set det i forbindelse med EU-coronapasset, hvor det foregår på 17 forskellige måder i landet.

 

Svært at blive digital

Mens det i Danmark er ret let at få sit NemID, er det nærmest så besværligt som overhovedet muligt i Spanien - især hvis man ikke er ekspert i spansk - og selvom man er det - alligevel en gang bøvl for almindelige mennesker.

 

Skrankepave-mentaliteten fra Franco-tiden er langt fra død.

 

På et tidspunkt var min digitale signatur (spanske NemID) udløbet. Så skulle jeg bestille tid hos kommunen for at identificere mig selv.

 

Ventetid cirka 14 dage, ankom præcist, ventede i næsten en halv time og kom så ind til kommunens måske mest uvenlige person. Jeg fornemmede, at hun anså mig som en forbryder og søgte bevis for, at jeg slet ikke var mig og derved kunne afvise mig.

 

Men det er ikke noget nyt i forhold til andre situationer, hvor man har skulle indgive ansøgninger hos de spanske myndigheder med papirer en masse.

 

Denne humoristiske video fortæller om det

 

 

Jo, der er rigeligt at tage fat på for Spanien i Dag for at gøre livet lettere for vores Amigos. Så langt vi nu kan komme med det…

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software