Diktatur eller bare et sikrere land?

PrintPrint Share this
KLUMME: ‘Knebel-loven’ beskytter politiet og bringer Spanien tilbage til Franco-tiden, påstår modstanderne.

Juli startede med, at den omdiskuterede lov ‘Ley Mordaza’ trådte i kraft. Det kan oversættes med ‘knebel-loven’, ‘Gag-loven’ eller tilsvarende. Lovens officielle navn er ‘Ley de Seguridad Ciudadana’ - lov om borgernes sikkerhed.

 

Det handler om retten til at protestere, og Ley Mordaza har delt den spanske befolkning. På sympati-siden siger man, at loven ikke betyder noget, når bare man opfører sig ordentligt.

 

Modstanderne påberåber sig retten til at protestere som en del af demokratiet og ytringsfriheden og påstår, at Spanien er blevet ført tilbage til Franco-tidens diktatur.

 

PSOEs leder, Pedro Sanchez, har lovet, at hvis han kommer til magten efter parlamentsvalget sidst på året, vil han annullere loven.

 

Strafferammen er opdelt i tre kategorier

- Lette overtrædelser med bøder fra 100 til 600 euro

- Alvorlige overtrædelser med bøder fra 601 til 30.000 euro

- Meget alvorlige overtrædelser med bøder fra 30.001 til 600.000 euro

 

Der er således tale om bøder, der i danske kroner kan komme op på 4,47 millioner.

 

Mange tegninger

Der har været travlt på modstandernes blogs og karikaturtegningerne ligger i stribevis på nettet.

 

 

Mariano Rajoy: “Takket være den nye lov får vi ikke blot sikret den offentlige orden - vi sparer også en skilling på julebelysningen!!

 

Sådan undgår du bøderne

Hvis du også er tilhænger af ytrings- og demonstrationsfrihed og ynder at markere dig i det offentlige rum, bør du være opmærksom på nogle af de overtrædelser, som kan koste kassen. Lad og se lidt på, hvad der skal straffes:

 

Spar op til 600 euro ved:

 

- ikke at sælge varer på en offentlig gade

- ikke at drikke alkohol i gaderne, hvor det forstyrrer alvorligt

- ikke at fornærme politiet under en demonstration

- at identificere dig over for politiet, når du bliver spurgt

- at have lovlig personlig dokumentation med mindre du har meldt det stjålet eller mistet

- at undgå at klatre op på bygninger

- aldrig at bebo en bolig uden ejerens samtykke

- at undlade at besætte eksempelvis banker

 

Spar op til 30.000 euro ved ikke at:

 

- efterspørge eller acceptere seksuelle ydelser på offentlig gade eller steder, hvor der er mindreårige til stede

- indtage stoffer på offentlige steder, selvom du ikke distribuerer dem

- tage billede eller video af politiet og benytte uden tilladelse

- demonstrere foran Kongressen, Senatet eller de regionale parlamenter, hvis det forstyrrer sikkerheden

- medvirke til at forhindre, at folk bliver sat ud af deres boliger

- modarbejde at en demonstration eller forsamling opløses

 

Spar op til 600.000 euro ved:

 

- ikke at deltage i forsamlinger eller demonstrere ved infrastruktur, der betjener offentlig service

- ikke at lave aktioner eller andre aktiviteter, der er i uoverensstemmelse med myndighedernes foreskrifter

- at samarbejde med sikkerhedsstyrkerne i efterforskningen af forbrydelser og forhindre handlinger, der kan sætte den offentlige sikkerhed i fare

- ikke at projicere lysstråler mod piloter eller chauffører af transportmidler, der kan blænde eller distrahere deres opmærksomhed og forårsage ulykker

- ikke at nægte inspektioner i fabrikker, bygninger, etablisementer, skibe og fly

- ikke at fremstille, opbevare eller bruge våben eller sprængstoffer i strid med gældende regler, uden de nødvendige tilladelse eller som overskrider tilladte grænser

 

Tilbageblik

Havde den nuværende lov eksisteret i maj 2011, hvor M-15-bevægelsen besatte den centrale plads Puerta del Sol i Madrid, kunne de demonstrerende have fået million-bøder. Selvom politiet bad demonstranterne, der overnattede på pladsen, om at forlade den, blev de nemlig, hvor de var. I protest.

 

M-15 dannede senere fundamentet for partiet Podemos, som i dag sidder på borgmesterposten i Madrid.

 

Alle ved, hvor svært det spanske samfunds svageste har haft det under den økonomiske stramning under Rajoy-regeringen. De ramte har benyttet mange lejligheder til at demonstrere, og hvis de ikke havde haft den mulighed for at få luft for deres frustrationer, tør man næsten ikke tænke på, hvad der så var sket?

 

Hvad mener du?

Skriv din mening som kommentar under denne klumme.

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 

Se flere nyheder i temaet

Kommentarer

Loven er en kraftig undertrykkelse af demokratiet og ytringsfriheden! - væk med den.

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque