Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dobbeltgængeren i madkampen

Skrevet af Redaktionen, fre, 01/09/2017 - 11:04

Turisme

REJSER & OPLEVELSER: Kvinde finder sin dobbeltgænger fra tomatina-festivalen på de sociale medier efter årelang eftersøgning.

Spanske Eva Casado ville finde den kvinde, der kunne være hendes egen tvilling.

Hun opdagede sin dobbeltgænger i 2012 på et billede fra tomatina festivalen 2010.

Efter nogle års efterforskning lagde hun sagen i de sociale mediers hænder.

85.000 velmenende mennesker delte opslaget. 

Og så var der bid. 

Det skriver Elpais.com

Puslespillet manglende brikker

Det var et familiemedlem, der i første omgang fandt billedet i et magasin på et fly mod Mexico. 

Kort efter blev der skrevet til resten af familien, at Eva godt nok gik stille med dørene, når hun sådan tog til festival uden at fortælle noget om det.

Hun så selv billedet og blev målløs - hun tænkte, at kvinden kunne have været hendes egen tvilling.

Bedre blev det ikke, da hun begyndte at efterforske sagen. Noget tydede på, at mange børn var blevet stjålet fra hospitalet, dengang hun blev født.

Det blev dog bevist, at barnetyverierne var en and.

En smule hjælp fra “vennerne”

I denne uge besluttede hun at gå på de sociale medier. Nogle brugere tvivlede og skrev, at billedet garanteret var photoshoppet og fabrikeret.

Men efter en storm af delinger er dobbeltgængeren fundet.

- I modsætning til hvad vi troede, så bor hun ikke i Valencia. Hun er ikke engang spansk. Kvinden bor i Miami, Florida og er mindst lige så overrasket over historien, som jeg er, siger Eva Casado.

Dobbeltgængeren kontaktede selv Eva på facebook - hun var målløs over mysteriet om ligheden mellem de to.

Hun er yngre, de har ingen familiære bånd, og kvinden ønsker ikke at afsløre sin identitet.

Til gengæld er de to enige om, at dette kan blive starten på et venskab.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.