Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dobbeltmorder anholdt

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 15/06/2015 - 12:31

Krimi og katastrofe

KRIMI: Mand var på nippet til at smutte ud af landet, da han blev anholdt. Hans datter er nu også i problemer.

Flugtfange og dobbeltmorder er blevet pågrebet i lufthavn, mens han ventede på sin datter fra Málaga. Han skal nu afsone resten af en lang fængselsstraf for mordet på to udlændinge.

Det lykkedes ham at flygte, da han var på udgang.

Manden er af venezuelansk oprindelse, og han blev anholdt i Barajas Lufthavn, hvor han ventede på en af sine døtre, der var på vej med fly fra Málaga med hans "stjålne" pas. Han er nu varetægtsfængslet og kan fortsætte afsoningen af 59 års fængsel for at have kidnappet og myrdet et britisk par i Alicante i 2002.

Politikilder oplyser, at I henhold til den generelle retning af politiet, blev den flygtede opfanget tæt på Adolfo Suárez - Madrid Barajas lufthavn, da han ventede på en af ​​hans døtre, som er også blevet anholdt for at placere et falske rapporter, da hun fortalte politiet hendes far havde mistet sit pas.

Begravet og dækket med cement

I september 2002 forsvandt det britiske par på henholdsvis 55 og 42 år fra deres hus på Costa Blanca. Parret blev angiveligt kontaktet af to venezuelanske svindlere, der tog dem til Alcoy i Alicante under påskud af at ville vise dem en villa.

Da de ankom til villaen, truede svindlerne sig til alle parrets kontanter og kreditkort, bandt parret og slog dem ihjel i kælderen. På under to uger formåede morderne fuldstændigt at tømme parrets konti.

Lang tid efter fandt politiet ligene af ægteparret begravet i kælderen i Alcoy i en halvanden meter dyb grøft, dækket til med et 25 centimeter tykt lag cement.

Politiet anholdt de to fra Venezuela, som blev kendt skyldige i kidnapning og mord. Begge blev idømt 59 års fængsel ved provinsretten i Alicante.

På fri fod siden februar

I februar i år fik den ene lov til at komme på udgang fra fængslet, men han kom ikke tilbage som aftalt, så politiet gik på jagt. Det lykkedes at opspore og anholde ham.

Dagen forinden havde en mandens datter meldt sin taske stjålet i Fuengirola, hvori der var en masse personlig papirer – blandt andet hendes fars pas, lød hendes forklaring til politiet.

Men eftersom passet pludselig dukkede op, regner politiet med, at flugtfangen var i færd med at flygte hjem til Venezuela. Han blev pågrebet i Terminal 4, hvor han havde adskillige falske dokumenter på sig. Datteren får også en lille hilsen for falsk anmeldelse.

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.