340.000 giver knoglemarv
Skrevet af Redaktionen, ons, 20/09/2017 - 01:00

Sundhed & sygdom
SUNDHED: I løbet af årets første syv måneder har Spanien fået 20 procent flere knoglemarvsdonorer end året før.
Spanien fortsætter med at vise sin folkelige solidaritet. Denne gang handler det om knoglemarvsdonationer.
Siden den nationale knoglemarvsplan blev sat i værk i januar 2013, er donortallet steget med 216 procent.
Husk at like vores facebookside
Tallene fra det spanske donorregister viser, at 55.796 nye donorer har registreret sig ved de regionale regeringer i løbet af årets første syv måneder.
Prognosen for året i år var 40.000. Forventningerne er altså i dén grad gjort til skamme.
Gang i biksen
Naturligvis kører registreringerne også på højtryk. Her klarer systemet at registrere 7.970 nye donorer om måneden. Det er dobbelt så mange, som man forventede.
Det svarer til 265 nye registreringer om dagen.
Knoglemarvsplanen fra 2013 havde oprindeligt et mål, der lød, at der skulle være 200.000 donorer i alt inden 2017.
Det klarede de allerede for længe siden. Så fase to gik i gang i 2015 med en ny målsætning. Nu skal der være 400.000 donorer i 2020.
Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil Spanien allerede nå dertil i 2018.
Hvem er det, der donerer?
Gennemsnitsalderen for en knoglemarvsdonor er 34.
Blandt de nye donorer er 60 procent kvinder og naturligvis er 40 procent mænd.
Til gengæld vender tallene på hovedet, når man ser på, hvilken marv der doneres.
I 64 procent af tilfældene bruges mænds knoglemarv. Set i lyset af det opfordrer eksperterne især unge mænd til at donere knoglemarv.
Hvad skal det til for?
Bag den store knoglemarvskampagne fra 2013 står sundhedsministeriet, sundheds- og lighedsvæsenet.
Årligt har de skrabet 830.000 euro sammen for at kunne realisere planen.
Selvom der er rapporteret stigninger i alle regioner, er den hurtigst voksende region Castille-Leon. Her er tallene steget med 28 procent.
Lige i haserne på Castille-Leon er Asturias, De Baleariske Øer og Castille-La Mancha, som er steget med 27 procent.
I relative tal er de hurtigst voksende regioner henholdsvis Andalusien, Valencia og Catalonien.
Knoglemarv bruges især, når børn får kræft. Lymfeknudekræft, myelomatose og leukæmi er alle livstruende kræftsygdomme, der kan behandles med de mange donationer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.