Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dramatisk og smukt

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, søn, 25/02/2018 - 00:02

WEEKEND & VIDEO: Det er længe siden Spanien var synonymt med flamenco, men hvis du ved, hvad du skal lede efter, er der vildt smukke oplevelser derude. Her får du et par fif.

I dag skal du lede for at finde et “ægte” flamenco-sted, men det er bestemt også researchen værd.

Flamenco holder til på såkaldte tablaos. Musikstederne dukkede op overalt i byerne i den sydlige del af landet i løbet af 1950’erne, fremskyndet af et kraftigt boom i turismen. 

Hovedparten af publikum var udenlandske turister og rige spaniere, der strømmede til for at opleve noget ”typisk spansk”.

Hver eneste udlænding, som kom til Madrid, skulle nødvendigvis overvære flamenco, og prisen var ingen hindring.

Almindelige folk kom der dog sjældent på grund af de høje priser og de meget rutineprægede programmer.

Karakter og atmosfære

For nogle er flamenco stadigvæk bare en af de ting, der skal ‘tjekkes af’ i Madrid. Ligesom Prado Museet og Plaza Mayor. Men det er altså bestemt værd lige at undersøge mulighederne først, fremfor at lade sig tiltrække at de største reklameskilte i midtbyen.

Tablaos er steder med karakter og atmosfære og er omgærdet af en del mystik. Det er som en slags templer, der er dedikeret til dyrkning af denne meget specielle kultur.

Der har været gode og dårlige tablaos. De spillede en vigtig rolle på et tidspunkt, hvor flamencoen holdt til i forfinet stil i teatret. Men der manglede den stemning og intimitet, som de små danse- og syngesteder havde, siger forsker og flamenco-ekspert José Blas Vega til Laandalucia.es.

Dansestederne fik liv, når der kom nyt publikum, og det var her amatørdanserne startede deres professionelle karriere.

Der findes heldigvis stadigvæk tablaos rundt omkring – men de er lidt vanskeligere at finde end de store “højtråbende” steder i centrum. Det vender vi tilbage til.

Historien bag

Men hvad er flamenco egentlig?

Det er sang, musik og dans – og kan være alle tre dele på én gang.

Flamenco stammer fra Andalusien, og forener træk fra sigøjnernes, maurernes og Andalusiens musik- og dansekulturer. 

Nogle mener, at selve ordet flamenco har sin oprindelse i det arabiske 'fellah mengu', der betyder noget i retning af "jordløs bonde" eller "bonde i landflygtighed".

Og det kan måske forklare det meget dramatiske udtryk, der findes i dansen. Det er storladent og proppet med følelser. Når det er godt, er det virkeligt godt!

Sang, musik og dans

Flamenco danses af både mænd og kvinder og findes i mange lokale varianter.

I flamencoen forenes dans, guitar og sang med lyden af accentuerede trin og stamp, klap og tilråb fra de tilstedeværende.

Flamencoen findes også som vokal-genre alene den såkaldte ‘cante flamenco’, som udføres til guitarakkompagnement og ledsages af håndklap i komplicerede rytmemønstre. Det er mest for kendere. 

De fleste turister eller udlændinge foretrækker det hele: Sang, dans og musik.

Hvis du vil opleve ”rigtig” flamenco – og vi taler ikke om den variant, der serveres på hoteller, som ellers kan være nok så god – så skal du lede efter de gamle spillesteder, som har bevaret deres karakter og den særlige stemning. 

Her kan du se noget rigtig flot flamenco:

Find stederne

Vi disker her op med en række forslag i hele landet, som du kan se nærmere på.

Husk at tjekke priser og åbningstider, inden du begiver dig af sted – og husk i øvrigt, at flamenco – i langt de fleste tilfælde – er noget, der skal opleves om natten. 

Madrid

Andalusí, Arco de Cuchilleros, Café de Chinitas, Corral de la Morería, Corral de la Pacheca, Casa Patas, La Alcazaba, Las Carboneras, Las Tablas, Axarquía, Espacio Flamenco, sala Ole con Ole, Torres Bermejas, Clan, Colmao La Caña, Casa Emeterio (Tres Cantos) og El Ajolí (Las Rozas).

Barcelona

El Cordobés, Los Tarantos, Patio Andaluz, De Carmen og Palacio del Flamenco

Palma de Mallorca

Sala Rociera Faralaes

Sevilla

El Arenal, El Patio Andaluz, El Patio Sevillano, Los Gallos, La Gitanilla, Puerta de Triana, Casa Carmen og La Trocha

Cádiz

Taberna La Cava y mesón Los Apóstoles

San Fernando

El Lagá de Tío Parrilla, La Taberna Flamenca, El Rincón del Duende, Sala Los Varales og Bereber i Jerez de la Frontera

Granada

Jardines Neptuno, Reina Mora, Cuevas Los Tarantos, Zambra de María La Canastera, El Curro, Cueva La Rocío, Cueva La Golondrina, Cueva del Pitirili, sala Albayzin, sala Alhambra, Cueva Manolo Amaya og Venta El Gallo

Jaén

Casa Museo Andalusí og El Marqués i Úbeda

Córdoba

Cardenal og Mesón de la Bulería

Málaga

Vista Andalucía, El Tablao, El Biznaguero, Kelipé y La Querencia

Estepona

Bona Dea

Marbella

Ana María, El Tamboril og Donde María

Torremolinos

Los Tarantos, La taberna de Pepe López, La Carreta, El Jaleo og El Colmao

Valencia-regionen

La Bulería og El Toro y la Luna i Valencia, Al-Ándalus i Alicante og Benidorm

Murcia

La Toná

God fornøjelse

Tilgængelig for alle

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.