Dyr fanget i oversvømmelser
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 20/04/2018 - 10:41
Vejr og natur
VIDEO: Tusindvis af husdyr er i fare for at drukne, efter Ebro-floden er gået over sine bredder.
Dyrettighedsgrupper frygter, at tusindvis af husdyr er blevet efterladt til druknedøden.
Det sker, efter Ebro-floden er blevet fyldt og gået over bredderne og har oversvømmet lokale gårde i et stort område.
Chokerende optagelser er blevet offentliggjort, hvor man ser skræmte grise, der kæmper en desperat kamp i deres indhegninger på en gård i Villafranca de Ebro. Nogle af dem søger heller på ryggen af de andre, mens nogle nærmest bare bare trynen over vand.
Man kan også se, at nogle af dyrene forsøger at klatre ud af indhegningen og undslippe det stadigt stigende vand.
Følg med ved at like vores facebookside
En anden optagelse fra en gård i Remolinos viser køer, der ligeledes er fanget i deres indhegning, hvor de står i vand til op over knæene.
Den kraftige regn i de seneste uger kombineret med smeltevand fra Pyrenæerne fik på et tidligt tidspunkt de regionale myndigheder til at advare om faren for oversvømmelser.
Ikke første gang
Aragóns regionalregering advarede allerede sidste torsdag ejerne af 43 gårde om den forestående oversvømmelsesrisiko, og derfor var flere end 46.000 dyr heldigvis blevet evakueret til sikkerhed på forhånd.
Men dyrevelfærdspartiet PACMA, som har offentliggjort videoen, beskylder nogle landmænd for at ignorere advarslen og efterlade tusindvis af dyr til deres egne skæbne.
Gruppen har anmeldt landmændene og siger i øvrigt, at de samme gårde blev anmeldt for at omkring 10.000 dyr druknede under oversvømmelser i 2015.
Officerer fra Guardia Civils særlige dyretjeneste, SEPRONA, har efter sigende forsøgt at evakuere svinene, men blev forhindret på grund af den stigende vandstand.
Se videoen her:
Kan måske også interessere dig
EU-Domstolen konkluderer, at kæledyr sammenlignes med bagage på flyvninger
Sagen går tilbage til 2019, hvor en hund undslap, mens den blev transporteret til lastrummet på et fly.
Kan flydøre åbnes under flyvning? - Las Palmas: Europas største krydstogtterminal - Eric Clapton kommer til Spanien - Byernes meget omtalte by
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
10 rigtigt go’e grunde til at besøge Spaniens smukke hovedstad i efteråret
Madrid er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















