Dyrere og billigere ejendomsskatter
Skrevet af Pia Bruun, ons, 09/01/2019 - 07:00

Penge & Forbrug
PENGE: I mange kommuner er der udsigt til ændrede ejendomsskatter i 2019. Se, hvordan det ser ud i din kommune.
‘Impuesto sobre Bienes Inmuebles’ - populært kaldt ved forkortelsen IBI - fastsættes af kommunerne.
En revidering af grundværdierne i 1.279 kommuner betyder, at ejendomsskatterne stiger i 728 kommuner, mens de bliver sat ned i 449 kommuner.
Ændringerne er en konsekvens af vedtagelse af nye koefficienter til beregning af ejendomsskatter for grunde, huse og lokaler.
Opdateringen betyder ikke, at den procentsats, der bruges til beregning af de kommunale ejendomsskatter stiger eller bliver sat ned.
Men det gør den koefficient, der ligger til grund for beregning af ejendomsskatten.
Anmodningen om en revidering af beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne kommer fra kommunerne og betyder både stigninger og fald.
Her stiger skatterne
Visse steder har ejendomsværdierne ikke ændret sig siden 1980’erne. Her vil koefficienten bliver sat op til mellem 1,01 og 1,05.
I 728 kommuner, der ikke har fået deres ejendomsværdier justeret siden 2004 vil der være en forhøjelse af grundværdierne.
For en ejendom, der i 1985 blev vurderet til 100.000 euro, vil værdien nu stige til 105.000 og det er så det beløb, ejendomsskatten beregnes efter.
Blandt de kommuner, hvor ejendomsvurderingen bliver sat op er Cuenca, Barcelona, Salamanca, Zaragoza, Valladolid, Gerona, Guadalajara, Lugo, La Rioja, Ávila, Zamora, Valencia, Toledo, Tarragona, Soria, Segovia , Palencia, Ourense, Huesca, Jaén og Madrid.
Her falder skatterne
Blandt de 449 kommuner, der sidst fik opdateret ejendomsvurderingen i perioden mellem 2005 og 2013, under boligboblen, vil priserne blive sat ned.
Her spænder koefficienten fra 0,97 ved ejendomme, der blev revideret i perioden mellem 2005 og 2011, og 0,93 i perioden mellem 2012 og 2013.
Det betyder at en ejendom på 100.000 euro, der sidst blev revideret i 2013, nu vil have en værdi på 93.000 euro.
Nedjusteringerne gælder for kommuner som Guadalajara, Palencia, Soria, Cantabria, Almería, Zamora, Burgos og La Palmas og storkommuner i Madrid, samt byer som Avilés, Zaragoza og Almeria.
Nedenstående får du et link, hvor du kan tjekke netop din kommune. Du skal starte med at vælge regionen og derefter kommunen ved blot at skrive navnet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.