Dyrt brænde

PrintPrint Share this
SAMFUND: Mand i Madrid har fået en fuldstændig vanvittig bøde for at fælde et træ på sin egen grund. Nu er han ved at gå fallit.

Hvis du har set dig sur på et træ på din grund, så klap lige hesten, inden du henter saven... 

 

I Spanien er det nemlig forbudt at fælde træer uden tilladelse fra det offentlige, og straffen er ikke bare en ærgerlig pjatbøde. 

 

Det er noget, du vil kunne mærke resten af livet.

 

Bøde med fem nuller

José Velez, en farmaceut fra El Escorial nær Madrid, fik en bøde på 100.000 euro, da han fældede et træ på sin egen  grund. Han mener, det er ganske urimeligt.

 

Det skriver Elmundo.es

 

- Politikere og embedsmænd ødelægger ydmyge og arbejdsomme folks folks liv, siger han. 

 

Som en desperat sidste udvej er han gået i gang med at samle underskrifter om, at han kan slippe for bøden. 

 

Risikerer at miste huset

Velez har boet i 20 år i huset ude på landet, men han kan faktisk risikere at miste det, fordi han har svinget med saven. 

 

Bøden er nemlig blevet fastslået også ved højesteret, og han har stort besvær med at klare afdragene på 2.000 euro om måneden. 

 

Da han ikke altid kan betale afdragene, stiger gælden blot, så den nu er på 140.000 euro.

 

Han har forsøgt at få lavet straffen om til samfundstjeneste, for eksempel har han tilbudt at undervise i botanik og lægeplanter. 

 

Ikke andre løsninger

Som en anden løsning har Velez også tilbudt at plante 1.000 nye træer i stedet for det, han fældede, men heller ikke det kunne bruges.

 

- De behandler mig som en forbryder, siger Velez, der blandt andet har måttet tage sine to børn ud af privatskolen, fordi han ikke har råd til at betale skolepenge mere.

 

Mandens samlede sparepenge og arv er gået til at betale bøden. Nu er hans sidste håb, at en underskriftindsamling vil få ham af gældsfælden.

 

Vil du hjælpe ham, kan du skrive under her

 

Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Jeg troede ikke der fandtes lande værre end Danmark til at tryne og ødelægge deres egne borgere

Dette er da fuldstændig langt ude i hampen. Tydeligvis er det spanske retsvæsen ikke fulgt med tiden og hvordan kan man med almindelig sund fornuft give en mand en bøde på 100.000 euro (775.000 kr) for at have fældet et træ på engen grund han selv er ejer over?

Hvis det var tilfældet i Danmark ville dommen være revers og det ville være dommeren der ville blive dømt for brud på menneskerettighederne.

Man må håbe, at der nogen der indberetter den fuldstændige vanvittige sag for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Stakkels mand

Tusind tak for info. Det havde vi ingen anelse om, og vi har netop gået i overvejelser om at fælde en række store cypresser. Det kunne være blevet dyrt.
Tak i øvrigt for mange gode informative og underholdende artikler. Altid en fornøjelse at læse Spanienidag.

Det er godt nok en helt utrolig historie.Jeg kender flere, - spaniere incl.der har fældet træer,som de selv i sin tid har plantet uden at have fået tilladelse. Først troede jeg det drejede sig om et fredet træ.Min genbo,som er spanier,gjorde mig for flere år siden opmærksom på,at det var forbudt at fjerne dværgpalmer.Men han nævnte intet om,at man skulle have en træfældningstilladelse,hvis man ønskede at fjerne et træ man selv havde plantet!

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque