Efterlod baby og tog på bar
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/11/2016 - 10:30
Samfund og Politik
SAMFUND: Naboerne hørte de desperate babyskrig og tilkaldte politiet. Der gik mange timer, før moderen vendte hjem.
Kvinde er blevet anholdt for at efterlade sit lille barn for at gå ud og feste.
Det skriver Canariajournalen.no
Politiet i Las Palmas pågreb den 34-årige kvinde, der er mistænkt for at have forladt sin kun 22 måneder gamle baby og gå på bar. Hun blev anholdt flere timer senere, da hun endelig kom hjem, og da havde hun en høj alkohol i blodet og en øl i hånden.
Flere naboer bankede på
Politiet forklarer i en pressemeddelelse, at en nabo havde hørt barnet græde og ringede til politiet og slog alarm om situationen. Anmelderen frygtede, at barnet var alene i lejligheden.
Flere naboer var henne ved lejligheden og bankede på døren, men ingen åbnede døren. De kunne tydeligt høre gråd og børnemusik inden fra lejligheden.
Med hjælp fra brandvæsenet tiltvang politiet sig adgang til hjemmet. Her fandt de en grædende baby alene på badeværelset.
Babyen kom med en ambulance på hospitalet for at få et grundigt sundhedstjek. Barnet er nu i de sociale myndigheders varetægt.
Først flere timer senere kom den meget berusede kvinde hjem til lejligheden med en øl i hånden. Den 34-årige mor blev anholdt på mistanke om grov forsømmelse af en mindreårig.
Kan måske også interessere dig
″Jeg kan ikke mere″
″Jeg ville have trukket mig for længe siden, der har været ubærlige øjeblikke for mig og min familie.″
Regeringen planlægger mærkbare stigninger i selvstændiges månedlige bidrag
Udbredt kritik mod stigninger på op til 206 euro om måneden fra næste år.
Skøn tur midt i knastørre Sydspanien - fra jungle til udtørret saltflod
VIDEO: 'Den kolde flod' indbyder til eventyr, men det tog liiiiige lidt overhånd…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















