Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

En rigtig satan

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/07/2017 - 01:00

Sundhed & sygdom

SYGDOM & SUNDHED: Perfekt til bagholdsangreb med sin lydløse flyvning. Og så er der også lige forbrændingerne.

Stik, bid og forbrændinger - solen og sommeren har en del skyggesider.

Husk at like vores facebookside

Satan selv

Aedes albopictus, som tigermyggen hedder på latin, er lidt mindre end almindelige myg og mere brunlig i farven. Og det værste er, at den ikke laver støj, når den flyver. Perfekt til bagholdsangreb!

Tigermyggens med de hvide pletter på bug og ben, er en af de ubehagelige fætre, vi har fået fra Asien. Og den er meget hurtig. En hun-myg kan i løbet af sit liv blive til 250. 

Her med fuldt benfang - 5-10 mm - lidt mindre end andre myg

Det gør den ved at lægge sine æg i stillestående vand, og man inviterer den nærmest til at gøre det, hvis man har våde urtepotter og vandkander på terrassen.

Myggens stik er først og fremmest ubehageligt, men utysket kan medføre seriøse sygdomme som dengue-og zika-feber (http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/D/Dengue-feber.aspx). 22 sygdomme i alt. 

En egentlig epidemi forudsætter, at en smittet person i Spanien stikkes af en myg, der så stikker en anden person. Faren er lille, men den er der.

Rigtig insektspray

For at undgå den og alle de ufarlige men irriterende myg, samt bier og hvepse, kan man bruge en insektspray. 

Her er to ting vigtige: at den har et stort indhold af DEET (N,N-diethyl-toluamide), og at man ikke kun sprayer den på huden men også på tøjet. Tiger-myg stikker nemlig igennem stof. 

Brug den især formiddag og aften, undgå farvestrålende tøj og kraftig parfume og hold dig fra sumpede områder. Så har du gjort dit.

Førstehjælp

Bliver man alligevel stukket, er der mulighed for at lindre. Vask stikket med vand og sæbe for at undgå infektion, og brug et produkt som Talquistina eller Alvio Picaduros.

Hæver stedet meget, kan man lægge isterninger i et viskestykke og komme det på, men det er ikke en god idé at bruge is direkte på huden. 

Hvis det er en bi, der har haft brodden fremme, sidder den måske stadig i stikket og skal tages ud. Man kan bruge antihistamin- eller lokalbedøvende creme for at tage kløe og smerte.

Er stikket gået ud over børn eller børnebørn, skal man være specielt forsigtig. Sidder det nær øjne, i ansigtet eller på halsen, er det fornuftigt at lægge vejen om ad skadestuen. Det samme gælder, hvis et stik bliver betændt.

Hold øje med de små

Babyer kan man naturligvis ikke forebygges med myggespray; der er det fornuftigt at have et net over barnevogn og vugge.

Fagfolk fortæller, at der i de seneste år har været flere tilfælde af især småbørn, der har reageret voldsomt på forskellige stik. Hold godt øje med dem, og være ikke bange for at tage på hospitalet, hvis du bliver bekymret.

Brandmænd

Ikke alle sommerens ubehageligheder kommer flyvende. En brandmand kan gøre rigtigt forbandet ondt. Møder du sådan én på din svømmetur, er det vigtigt, du  ikke give dig til at tørre dig med håndklædet.

Tag eventuelle tråde af kroppen, skyl med saltvand og kom noget koldt på forbrændingen i mellem 15 og 30 minutter. Brug derefter antihistamin- eller lokalbedøvende creme.

Rescue Creame kan anbefales (iøvrigt til alle brandsår og sårheling)

 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.