En sjat tilbage i skat
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 10/01/2018 - 01:00

SKAT
SKAT: Sidste år fik en hel del personer penge tilbage i skat, men selvom tallet virker voldsomt, er det faktisk færre end året før.
Skatteforvaltningen Aeat har i løbet af 2017 tilbagebetalt 9,3 milliarder euro i skat til godt 13 millioner skatteydere, som havde betalt for meget i skat for 2016.
Det er mindre end året før.
Den 29. december havde Skatteforvaltningen tilbagebetalt 96,9 procent af det samlede antal tilbagebetalinger og udbetalt 93,2 procent af beløbet.
Der blev for 2016-indkomståret indleveret lige knap 20 millioner selvangivelser, hvilket er næsten 176.000 flere end året før.
Det, mener Skatteforvaltningen, er et klart tegn på et økonomisk opsving, som giver sig udslag i stigende indtægter.
Af de 19.728.347 selvangivelser, der blev indleveret for skatteåret 2016, var de 4.858.997 positive. Det vil sige, at skatteyderen skulle betale et ekstra beløb i skat, mens 14.055.113 skatteydere skulle have penge tilbage.
Der var et fald på 3,91 procent, når det gælder selvangivelser med ret til tilbagebetaling af skat, og det tilbagebetalte beløb var 8,84 procent mindre end i 2015.
Kan måske også interessere dig
FOTOSERIE: Spaniens konge på tur i den banebrydende ubåd 'Isaac Peral'
Historisk tur med den første spanskbyggede ubåd i over 130 år.
Spanske regioners landsbyer og restauranter med særkende - del 1
Værsgo’ her får du en guide til spændende oplevelser og gastronomi i alle Spaniens 17 regioner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.