Endnu flere flyafgange til sommer
Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 27/03/2017 - 01:00

Fly & trafik
FLY & TURISME: Denne sommer får vi endnu flere flybilletter at vælge imellem.
Turistindustrien i Spanien har ikke meget at klage over for tiden, og den tendens kommer til at fortsætte sommeren igennem.
I hvert fald hvis man skal tro det spanske selskab Aena, der administrerer 48 spanske og 15 udenlandske lufthavne.
Kæmpestigning
Hele 204 millioner flysæder - altså potentielle passagerer - er der planlagt for sommersæsonen, der startede søndag og varer til den 28. oktober.
Det er en stigning på 8,7 procent i forhold til samme periode i 2016.
For at fragte de mange nye passagerer har flyselskaberne åbnet 284 nye flyruter til Spanien. Det skriver Aena i en pressemeddelelse.
Hvad med Brexit?
Alene i Málaga Lufthavn er der planlagt 28,8 millioner flysæder, hvilket er en stigning på 15,7 procent i forhold til sommeren 2016.
Og at dømme efter tallene kommer Englands EU-exit ikke til at påvirke turismen nær så meget som mange har frygtet.
Faktisk er der plads til 11,9 procent flere briter på flyruterne mellem Spanien og England i 2017 end der var sidste sommer.
Kan måske også interessere dig
EUs beslutning om håndbagagegebyrer: Hvad skal der ske?
Retten i Madrid suspenderer bøder mod Ryanair og Norwegian, mens EU forhandler nye regler.
Viceborgmester flirter med tanken om en 300 meter høj tyr
Spaniens svar på Eiffeltårnet gør lokalpolitikere og borgere skeptiske.
Smuttur blev til sved på panden, fire liter morgendram og tør bikini
På eventyr i (for mig) ny og spændende naturpark.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.