Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er den gal med Norwegian eller Flyhjælp.dk?

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 10/12/2021 - 07:00

Fly & trafik

FLY & REJSE: Alle har kæmpet bravt under pandemien, men særligt flyselskaberne har haft det hårdt. Nu går det så småt bedre, men når Fly-”hjælp” lyver over for kunderne, kan det kan skræmme folk fra at købe billetter.

Onsdag den 13. oktober skulle en af vores Amigos rejse fra Alicante til København, men flyet blev forsinket i fem timer. Det kalder på kompensation, og derfor kontakter Palle Flyhjælp.dk, der kan køre den slags krav for folk mod 25 procent af kompensationen.

Men forleden fik han så besked fra Flyhjælp.dk, at han desværre ikke skulle regne med at få nogen kompensation fra Norwegian, da selskabet er i alvorlige økonomiske problemer:

“Norwegian Air Shuttle har store økonomiske udfordringer, er vi oplyst om af flyselskabets advokat. Det kan føre til, at flyselskabet overlever krisen ved at omprioritere og sætte alt på hold i en periode - så det håber vi på er tilfældet. PT udbetaler de ikke deres skyld, når de taber retssager.

Så mens flyselskabet har så dårlig økonomi, sættes alle retssager imod dem på hold, idet det ikke er muligt for os at føre sager mod dem ved domstolen i en sådan situation. Vi afventer derfor deres skæbne.”

Så Palle fandt den hvide pil frem og skød den efter sagen.

Men vi her på redaktionen undrede os. Enten skulle vi nu fraråde vores læsere at smide penge efter Norwegian, eller vi skulle have en forklaring fra Flyhjælp.dk på, hvorfor selskabet lyver for Palle.

"Forældet og forkert information"

For mens Norwegian ganske rigtigt har kæmpet under pandemien, har man formået at vende skuden den seneste tid. Spanien i Dag tager kontakt til Andreas Hjørnholm, der er kommunikationschef for Norwegian Danmark, og han er mildest talt forundret:

- Jeg kan ikke genkende det billede, der her bliver tegnet. Det er forældet og forkert information. Vi er i dag et flyselskab, der er bolstret godt finansielt, vi har en flåde, der matcher efterspørgslen på rejser, og vi har en stærk kundebase, der gerne vil rejse med os. Det er selvfølgelig tilfældet efter den rekonstruktion af selskabet, som vi har været igennem og som blev afsluttet i foråret, siger han og fortsætter:

- Ved de to seneste kvartalsafslutninger har vi fremlagt positive resultater, og vi kan se, at kunderne faktisk booker og sætter pris på, at vi som et midlertidigt tiltag giver en gratis ombooking selv på de billigste billettyper.

Helt normalt

Vi må hellere får en forklaring fra Flyhjælp.dk, og vi henvender os til pressechef Frederik Hedegaard.

Han ser imidlertid intet problem i mailen, Palle fik, og forklarer:

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.