Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er det helligdag - igen?!!

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 05/01/2018 - 10:35

Samfund og Politik

SAMFUND: Spanierne forstår at hygge, feste og fejre, og det er da heller ikke fordi det skorter på helligdage til at markere særlige festligheder.

For de af os, der bor fast i Spanien, kommer det nok ikke som nogen nyhed: Spanien er et af de europæiske lande med flest nationale og regionale helligdage.

Det kommer til gengæld ofte bag på turister, der pludselig står på første feriedag med et tomt køleskab og lange udsigter til at få det fyldt op, fordi nogle liiiige “bygger bro” mellem to helligdage.

Derfor får du her en en oversigt over de nationale og regionale helligdage i Spanien i 2018.

13 ligger fast

Der er i alt 13 landsdækkende helligdage, hvoraf ni fejres over hele landet – og de kan hverken sløjfes eller byttes ud med en regional helligdag.

De fælles helligdage er Nytårsdag den 1. januar, Langfredag den 30 marts, 1. maj, den 15. august, Día de la Hispanidad den 12. oktober, Alle Helgensdag den 1. november, Grundlovsdag den 6. december, Día de la Inmaculada Concepción den 8. december og Juledag den 25. december.

Til de ni dage skal lægges Hellig Tre Kongers dag den 6. januar, som i princippet kunne skiftes ud med en regional helligdag – men det har ingen region valgt at gøre. 

Der er yderligere tre helligdage, som regioner kan bytte ud med en anden: Día de San José den 19. marts, Skærtorsdag den 29. marts og den 25. juli, Dia de Santiago Apóstol.

Den 19. marts er kun helligdag i Valenciana og Murcia, mens den 29. marts er helligdag i alle regioner med undtagelse af Cantabrien og Catalonien.

Den 25. juli er kun helligdag i Galicien.

Regionale helligdage

Hertil skal så lægges den regionale grundlovsdag, som hver region har ret til at fejre, samt lokale dage i hver kommune. Af udvalgte regioner kan vi nævne:

Andalusien

1. og 6. januar, den 28. februar (Día de Andalucía), den 29. og 30 marts, den 1. maj, den 15. august, den 12. oktober, den 1. november og den 6,., 8., og 25. december.

Balearerne

1. og 6. januar, den 1. marts (Día de Baleares), den 29. og 30. marts, den 2. april (2. påskedag), den 1. maj, den 15. august, den 12. oktober, den 1. november og den 6., 8., og 25. december.

Catalonien

1. og 6. januar, den 30. marts, den 2. april (2. påskedag), den 1. maj, den 15. august, den 11. september (Día de Cataluña), den 12. oktober, den 1. november og den 6., 8., 25. og 26. december.

Valencia

1. og 6. januar, den 19. og 30 marts, den 2. april, den 1. maj, den 15. august, den 9. oktober (Día de la Comunidad Valenciana), den 12. oktober, den 1. november og den 6., 8., og 25. december.

De Kanariske Øer

1. og 6. januar, den 29. og 30 marts, den 1. maj, den 30. maj (Día de Canarias), den 15. august, den 12. oktober, den 1. november og den 6. og 25. december.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.