Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er du også ved at blive skør?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/05/2018 - 01:00

Teknologi & Videnskab

IT: EUs nye lov om databeskyttelse har bestemt ikke gjort det let for de forbrugere, som man vil beskytte.

Det er en rigtig god ting, at virksomheders data om personer skal beskyttes og under ingen omstændigheder må videresælges til tredjemand, som det var tilfældet med Facebooks salg af følsomme persondata.

EUs nye lov "General Data Protection Regulation" (GDPR), træder i kraft i dag, og det er der ret mange, der er ved at blive skøre af.

Det vælter ind med “We care about your Privacy” og mange andre formuleringer - og med endnu flere måder og sprog at skulle reagere på. Det er der mange brugere, der er blevet godt og grundigt trætte af og sure over. For samtidig fungerer flere af dem slet ikke.

Det havde været rigtig rigtig smart, hvis EU udover at forpligte udbyderne af IT-tjenester og andre tjenester, havde udarbejdet en standard for, hvorledes forbrugerne skulle informeres. Så havde forbrugerne, der ikke altid er lige dygtige til at betjene en computer, da sluppet for at sætte sig ind i 20-50 eller endnu flere forskellige opsætninger og metoder.

Kort og godt om Spanien i Dag

Nyhedsbrevet Spanien i Dag

For at vi dagligt kan sende dig nyhedsbrevet har vi i forsendelsessystemet gemt din email.

Hvis du ikke vil have, at vi har din email og sender nyhedsbrevet til dig, skal du bare klikke i dette link:

Afmeld nyhedsbrev og slet min email

Så er den slettet inden solen står op næste gang.

(Husk at skrive, hvilken email du modtager nyhedsbrevet på, hvis det er en anden end den, du sender afmeldingen fra.)

I øvrigt har enhver - også hidtil - kunnet afmelde nyhedsbrevet og få slettet sin email hos os.

Adgang til data

Hvis du er Premium-abonnent, og vi har flere data om dig, har du altid haft og har adgang til disse data gennem dit brugernavn og din adgangskode. Dér kan du altid ændre oplysninger om dig samt bede om, at de bliver slettet.

Det samme er tilfældet, hvis du benytter FerieboligPlus til administration af udlejningen i din feriebolig.

Registrering af feriebolig

Hvis du beder os om at registrere din feriebolig i Spanien skal vi bruge de oplysninger, som skal udfyldes i regionsregeringens turist register, hvorfor de bliver videregivet til dem.

Rejser og udflugter

Hvis vi reklamerer for rejser - som vi eksempelvis gør med “Orientexpresserne” i Spanien, vil dine oplysninger med dit navn, telefonnummer, email og det ønskede tidspunkt for rejsen, blive videregivet til vores samarbejdspartner, der så igen har samme ansvar for dine oplysninger som os.

Hvis du tilmelder dig en af Spanien i Dags egne udflugter, vil dit navn og telefonnummer blive videregivet til guiden, for at kunne gennemføre turen og have de nødvendige kontaktoplysninger, hvis det skulle være nødvendigt.

Andre tilfælde

Hvis Spanien i Dag foretager markedsføring for andre virksomheder, vil du altid i klausulen i formularen kunne læse, hvordan dine personlige oplysninger vil blive behandlet.

Spanien i Dag har aldrig solgt og vil aldrig sælge brugeres personlige data til en tredjepart.

Når annoncører har sat som betingelse, at de vil have indbygget en “pixel” i vores hjemmeside for at kunne følger brugerne adfærd, er de blevet afvist.

Adfærden

Jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvorledes EUs nye lov har fået styr på, at internetbrugeres adfærd ikke misbruges.til eksempelvis målrettet annoncering.

Du bliver fulgt gennem GPS-funktionen i din computer, tablet og især mobiltelefonen.

Har du på et tidspunkt været - bare eksempelvis - i Palma på Mallorca eller på en bestemt restaurant, vil du hurtigt få tilbud på ferietilbud i Palma eller særlige tilbud i restauranten i annoncer på de hjemmesider, som du besøger.

Hvis du på et tidspunkt har et spørgsmål om dine data hos Spanien i Dag, er du altid velkommen til at skrive til mig på TW@spanienidag.es.

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.