Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Er spanierne bange for solen?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/04/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Spanierne tilbringer størstedelen af deres tid bag nedrullede skodder, og det kan give selv den mest velintegrerede dansker tics. Hvorfor gemmer man sig for solen?

Langt størstedelen af dem, der flytter til Spanien, fortæller, at det, de søger, er lys. 

Der er mellem 2.500 og 3.000 solskinstimer i Spanien. Til sammenligning havde Danmark 1.512 sidste år. 

Derfor er det klart, at solhungrende danskere vil have lys. Men når man sætter foden i sin lejlighed hernede, er ens første tanke, at den er mørk. 

Hvis ikke man køber nybyggeri med udlændinge som målgruppe, er lejligheder og huse udstyret med skodder, der er mindst halvt nede i dagtimerne.

Det skriver Elpais.com, der har taget en tjekker på tendensen.

Spanierne er vilde med skodder. Det skyldes meget, at den skarpe sol bleger møbelstoffer og gulner træ, men det er også et spørgsmål om privatliv.

Skandinaver kan ikke få lys nok

Med halvt så mange solskinstimer er det klart, vi higer efter lyset. Skandinaverne elsker derfor også de store, åbne vinduespartier. 

En spanier, der besøger Skandinavien, føler sig derimod nøgen: Naboen kan se, hvad han laver.

Det er meget et spørgsmål om historie. 

Ikke lure

Spaniens historie er funderet på arabisk kultur, og der skilter man bestemt ikke med, hvad der er inde i huset, eller hvad dets indbyggere foretager sig. 

Der skal være smukt og ordentligt, eventuelt være en indre gård, men man skal ikke kunne lure ind udefra. 

Selv åbningerne ud til gaden indefra er bittesmå.

Ikke noget at skjule

Men sådan var den protestantiske idé i Nordeuropa ikke. Tværtimod. 

Her viste man det hele frem, så folk kunne se, at man ikke foretog sig noget forbudt. 

Man var helt med på at dele alle oplevelser med naboen, hvad enten man var rig eller fattig.

Når man kommer til Spanien, glæder man sig over befolkningens åbenhed, men det er sjældent, de flinke mennesker byder én indenfor i deres hjem. 

Liv ude i byen

“Lad os tage et glas sammen” betyder på den nærmeste bar - ikke hjemme i dagligstuen.

- Jo mere folk er på gaderne, jo bedre lærer de deres naboer at kende, siger sociologen Juan Carlos Barajas. 

Ifølge ham vil folk meget gerne vide, hvordan andre bor og lever, men de vil nødig afsløre, hvad de selv gør. 

Derfor skal der skodder op.

Hvad tænker de andre?

For den katolske etik medfører mere bekymring for, hvad folk nu vil sige og tænke om det, man gør. 

Ikke noget med at hænge sit skidne vasketøj offentligt frem - det skal skjules bag gardiner og skodder. 

 

Kommentarer

Vi har boet her i mange år og nettop dette spörgsmål har vi undret os meget over, er spanierne bange for solen? Når der er rullet helt ned så må man jo gå rundt i elektriskt lys og der må bli meget fuktigt i perioder inden döre! Selv de som bor på överste etage har ju rullet skoderne ned! Vad er de bange for, på mange steder er det ju umuligt for nogen at se ind? Näste store kontrast er på visse steder når man går i byen, så kan folk ha dörren stående helt åben ud til gaden. Det er helt oplyst der inde og man kan se hvad alle foretager sig og alt andet i huset! De er ikke bange og pröver ikke at gemme sig for nogen.
Det kan være svært at forstå for en skandinav, for de er normalt rejst hjem når varmen kommer; men hvis de har præget at opleve Juli/August så er der en klar forståelse for at skodderne er rullet ned, det er simpelthen for varmt uden.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.