Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Erotisk appetitvækker

Skrevet af Redaktionen, tir, 24/10/2017 - 01:00

Mad & Vin

MAD & OPLEVELSER: For niende år i træk står november på lækker mad, når fræk tapas-tur igen løber af stablen.

Fra den 3. til den 17. november er der skruet op for det lumre og ned for prisen. For 2,5 euro får du en erotisk tapas og et glas vin, en øl eller noget tredje. 

Sidste år deltog mere end 100 restauranter i den ottende udgave af Tapa Erótica. Og det ser ud til at blive lige så stort i år.

Ses vi til lidt kulinarisk erotik i Fuengirola?

Fugtig, lille musling, der ikke ser så uskyldig ud...

Krav til kokkene

Det lokale turistråd står bag arrangementet. Idéen er at sætte ekstra skub i omsætningen i lavsæsonen. 

Kravet for de deltagende restauranter er, at de skal lokke med ”sensuelle og underholdende” tapas, som skal være til rådighed i alle de dage, arrangementet finder sted. 

Altså ikke noget med ”alt udsolgt...”

Kort over tapasruten fra en af de tidligere omgange

Redaktionens erfaring er, at de gule steder gerne gør lidt ekstra, mens de røde omkring kirkepladsen ikke strækker sig lige så langt for at få kunder. 

Nogle idéer fungerer bedre end andre...

Praktisk pas

Husk at få et pas, hvor du får et stempel for hver fræk tapas, du køber. Når passet er fyldt med i alt 10 stempler, kan du indlevere det på turistkontoret og deltage i en lodtrækning.

Når det hele er overstået, trækkes der lod om hovedpræmierne på Rådhuset. Den mest kunstneriske og kreative kok får også en præmie.

Få mere information om Den Erotiske Tapas-rute hos kommunen eller på turistkontoret.

Her er det ikke vanskeligt at se, hvad køkkenet prøver på

Hvad er det nu, historien bag tapas er?

“Tapa” betyder egentlig låg. Engang var dens funktion at holde fluerne ude af glasset med vin eller spiritus. 

Andre mener, der var for at mændene ikke skulle blive alt for fulde, når de fik fyraftens-bajer.

Mange kreative idéer

Uanset oprindelsen er den lille, lækre portion af ‘et eller andet’ fast inventar på de fleste barer i Spanien i dag.  

Noget der lige kan nippes til og nydes, inden man rigtigt går til biddet med aftensmaden på det sene tidspunkt, som mange danskere lige skal vænne sig til.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.