ES i bund - DK i top
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 25/01/2017 - 11:03

Samfund og Politik
SAMFUND: For første gang må klodens dukse dele førstepladsen om at være det mindst korrupte land. Og Spanien får historisk ringe placering.
Danmark bliver opfattet som mere korrupt end tidligere, men vi napper alligevel førstepladsen. I dette års undersøgelse skal vi dog dele pladsen.
Det fremgår af Transparency Internationals seneste korruptionsindeks for 2016.
Spanien klarer sig mildest talt ringe ved siden af. I den europæiske klassifikation havner Spanien på plads 21 ud af i alt 32 og havner dermed efter lande som Slovenien og Litauen. Globalt set havner vi på 41.-pladsen ud af i alt 167 lande, hvilket er et fald på fem pladser i den samlede stilling i forhold til sidste år.
Set på verdensplan er Somalia og Sydsudan verdens mest korrupte lande, mens Danmark og New Zealand er fælles om at være mindst korrupt.
- Det er glædeligt at se, at Danmark fortsat ligger øverst på listen nu sammen med New Zealand. Vi opnår en score på 90 ud af 100, siger Knut Gotfredsen, der er formand for Transparency International Danmark, i en pressemeddelelse.
Kan måske også interessere dig
Sánchez møder Von der Leyen i Bruxelles og beder om forhøjet pres på Israel
Det er første møde mellem dem siden den nye Kommissions tiltræden.
Tag med Carmen til en skjult skat i Segura-bjergene
Natur, historie og autentisk spansk charme.
Huske-listen for 2022
WEEKEND: New York Times’ årlige liste over 52 steder, man bare MÅ besøge i år, byder på to spanske, en dansk, en svensk og så lige hele Grønland. Sæt i gang!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.