Et stykke med virkelighed, tak

PrintPrint Share this
VIDEO: Ny serie zoomer ind på den aller sydligste sydspids af Spanien, der er brændpunkt for narkosmugleri, men både politi og en stædig borgmester har fået nok.

‘La Linea: Politi og smuglere i et grænseland’

 

Sådan hedder Netflix’ nye dokumentarserie, hvor den lille grænseby La Línea de la Concepción er knudepunkt for det meste narkosmugleri. Store mængder af det narko, der kan købes på gaden i Danmark og resten af Nordeuropa har været igennem her.

 

Og som borgmesteren i byen, Juan Franco, siger, så kan man ikke gøre så meget med geografien. Den nordafrikanske kyst ligger ikke meget mere end et stenkast fra La Línea, og så er det klart, at stofferne ikke ligefrem bliver smuglet gennem Polen... 

 

Men nu er det nok og både politiet og borgmesteren vil sætte en stopper for balladen, der holder lovlydige borgere som gidsler.

 

Efter en af de største narkoklaner, Las Castañas, helt uden tøven befrier en af deres medlemmer fra politiets varetægt, bliver den spanske regering nødt til at styrke indsatsen mod narko. Det har vi i øvrigt også skrevet om her.

 

Vi ser også, hvordan man én efter én napper bandens bosser, men det sætter gang i mere bandekriminalitet og vold.

 

Vi hører også fra en tidligere smugler og alenemor, der fortæller sin historie, mens en festlig aften med flamenco i gaden midt i La Línea viser en helt anden side af byen.

 

La Linea: Shadow of Narco er en tv-mini-serie i dokumentarfilmsformat om området, hvor narkotika, menneskehandel og terrorvirksomhed stortrives. Men størst er dog problemet med Castaña-kartellet, der ufortrødent fortsætter sine operationer helt uden frygt for politiet.

 

Serien består af fire afsnit på hver lidt over en halv time.

 

Se den officielle trailer her:

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software