Europas ældste er spanier
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/04/2017 - 01:00

Samfund og Politik
SAMFUND: Hun har efterhånden set et par verdenskrige, månelandinger og rystede givetvis på hovedet ad ‘unge nutildags’, da The Beatles sang Yesterday.
Ana Vela Rubio kommer fra Córdoba, men har boet mange år i Catalonien. Og med mange år, mener vi det ret bogstaveligt. Der flyttede hun nemlig til i 1940’erne.
Allerede dengang havde hun to børn, så man kan nok sige - uden at fornærme nogen - at "ungerne", Juan og Ana, også er lidt halvgamle i dag... Det er trioen, du kan se over artiklen.
Husk at like vores facebookside
Ana har længe været Spaniens ældste, men nu er hun også kontinentets ældste med sin 115 år og 172 dage.
Og faktisk er hun nu også klodens fjerdeældste.
Født i Andalusien
Rekordholderen blev født i Puente Genil, Córdoba, den 29. oktober 1901 og flyttede til Barcelona i 1940'erne for at arbejde som dameskrædder.
Siden 2008 har hun boet på plejehjemmet La Verneda i Barcelona, som er tæt på hendes 88-årige datter, der også hedder Ana.
Spanien har en af verdens højeste gennemsnitslevealdre, hvilket ofte tilskrives maden fra Middelhavet og en traditionelt langsommere levevis. Men det kan også bare handle om rødvin... Læs mere om det her
Kan måske også interessere dig
Regeringen vil indføre en ny model for ansættelsesprøver og bruge AI
INDSIGT: Læs om de tiltag, der indgår i planen for Transformation af Statsadministrationen, som blev præsenteret i går.
Regeringen godkender 40.000 boliger og 2.400 byggegrunde til billig leje
Boligerne vil blive en del af det offentlige boligfond for altid og uden ekstra omkostninger.
Det umulige er sket: Højdeskræk er vekslet til klatrefryd
VIDEO: Tag med op-op-op og mærk livet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.