Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Få et dyr med hjem fra zoo

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 13/05/2019 - 07:00

Samfund og Politik

KÆLEDYR: Dyr er en gave, man ikke kan bytte. Har du mod på at finde en trofast følgesvend, er der snart hundeshow med gode muligheder i Bioparc Valencia.

Vi har skrevet om det før og kommer til at skrive om det igen: Hunden er menneskets bedste ven, men det omvendte er ikke altid tilfældet.

Spanien er højt oppe på listen over nationer, der behandler deres kæledyr efter køb-og smid-væk-princippet. 

Tanken om at have en lydig og kærlig hund er tiltalende, men det kræver arbejde, og det kan ikke alle vænne sig til.

Og så ender hunden på egne poter. 

Det skriver Lasprovincias.es

Der er kommet mere opmærksomhed om de stakkels efterladte hunde, der kæmper sig frem fra dag til dag. Nogle af idéerne er helt sjove. Læs mere her

Flere forskellige organisationer står bag speed-dating for herreløse hunde, og nu arrangerer Biopark i Valencia en udstilling af hunde i alle aldre, der søger nye snore at gå i. 

Det er hundeorganisationen AUPA, der søndag den 19. maj for 14. gang slår et slag for de herreløse.

AUPA står for Adopta Un Perro Abandonado - adopter en forladt hund - og det er lige det, man håber på skal ske næste søndag. 

Her vil omkring 40 hunde, der er reddet af foreningen, bliver vist sig fra deres bedste side i håbet om at få ny adresse.

Vælg med hjerne og hjerte

Tilskuere vil se den bedste side af hundene, mens de også får dyrenes historie på godt og ondt. 

Man er fra foreningen ikke interesseret i at komme af med dyrene for enhver pris, så man råder ikke ældre personer til at binde an med en pitbullblandingshvalp som Maxi eller unge mennesker til at vælge den niårige Nesto, som blev fundet i elendig tilstand og gerne vil have det lidt roligt

Der er hunde i alle størrelser, aldre og racer, men arrangørerne håber, at folk tænker sig om og ikke lader sig rive med af følelser og feststemning. 

Det er et enormt ansvar at tage et nyt familiemedlem ind i huset. Kæledyr er ikke forbrugsvarer - de skal passes resten af deres liv.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.