Fængsel for “skralderi”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/05/2017 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Anklagemyndigheden kræver et par idømt fængsel for tyveri af værdiløs mad, der var smidt i containeren.
Kender du begrebet “at skralde”? Måske ikke, hvis du er rimeligt velbjerget og over 25 år.
Men mange - især unge - mennesker i Danmark henter hver dag deres mad ved at hoppe op i de containere, hvor udløbet mad samles bag supermarkederne, før det destrueres.
Udløbet, men bestemt ikke uspiseligt.
Det er et godt og gratis supplement til SU eller kontanthjælp, man begrænser madspild, og ingen har ondt nogen steder over det - hverken supermarkederne, de sociale myndigheder eller politiet.
Otte måneder til hver
Man kunne så forestille sig, at den samme forståelse ville være at finde i Spanien i lignende omstændigheder, men sådan er det ikke.
Anklagemyndigheden i Alicante kræver nemlig fængselsstraf til et par, der stjal mad fra en container med udløbet mad.
De var nu heller ikke så smarte, da de brød en hængelås op for at få fat i maden. Dermed kategoriseres det som indbrud.
Men den samlede skade var på 28 euro, og anklagemyndigheden anmoder om otte måneders fængsel til hver. 16 måneder for at stjæle gammel, værdiløs mad. Det bliver ikke mindre hovedrystende af, at folkene fra supermarkedet ikke har tænkt sig at gøre noget ud af sagen.
Og for at føje spot til skade fik de aldrig så meget som én eneste bid af maden, da politiet tog dem på fersk gerning.
Med mindre de har noget betinget dom liggende fra tidligere, som kan blive udløst af denne straf, kommer de dog ikke bag tremmer. Alt under to års fængsel i Spanien udløser per automatik en betinget dom.
Kan måske også interessere dig
″En verden baseret på klare regler, respekt for folkeretten og ikke på vasalforhold″
Premierminister Pedro Sánchez efterlod et klart signal ved ved fredagens møde i Det Europæiske Råd og tilslutter sig ikke Trumps såkaldte "Fredskomité"
Politiet søger hjælp til at opklare gammelt mord på en kvinde
Rækker ud til offentligheden for at få identificeret gerningsmanden bag kvindedrab.
Flydende lakrids og Den Korte Elevator
Før miniferiens sidste tur nappede vi en bette skarp til morgenmad.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















