Færre overnatninger
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 27/09/2018 - 11:29

Samfund og Politik
TURISME: For femte måned i træk falder antallet af overnatninger i turistlejligheder, landhuse, herberger og campingpladser. Det viser spritnye tal.
Antallet af overnatninger på alternativerne til hoteller faldt igen i august.
Det drejer sig om turistlejligheder, campingpladser, landhuse og herberger.
Overnatninger på såkaldte ‘alojamientos turísticos extrahoteleros’ landede på omkring 24,9 millioner i august, hvilket var 2,4 procent færre end i samme måned i 2017.
Det viser data, der netop er offentliggjort i dag af Statistisk Institute, INE.
Nedadgående spiral
Det er den femte måned i træk med fald i antallet af overnatninger på alternativerne til hotellerne.
Antallet af spanske turister faldt med 0,4 procent, mens der blev 4,3 procent færre udenlandske turister overnattede.
I alt blev der registreret 2.675.907 spanske rejsende i august, der samlet tegnede sig for 12.924.871 overnatninger.
Tallene for de udenlandske turister fra EU lød på henholdsvis 1.571.238 og 11.162.862 og fra resten af verden 192.917 og 891.268.
Danmark og Norge tegnede sig samlet for 2,7 procent af det samlede antal.
Det gennemsnitlige ophold var på 5,6 overnatninger pr. rejsende.
Antallet er faldet fem måneder i træk og 1,4 procent af august-tursiter var danskere
Skuffende år
Samlet for juli og august blev antallet af overnatninger reduceret med 3,1 procent i forhold til samme periode i 2017. Her faldt antallet af spanske turister med 1,3 procent og udlændinge med 4,7.
I de første otte måneder af 2018 er antallet reduceret med tre procent i forhold til samme periode året før.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.