Når skoven falmer i Spanien

PrintPrint Share this
WEEKEND: Gå på opdagelse i det spanske efterår, hvor et væld af smukke skove lokker i al deres pragt.

Savner du årstidernes skiften og duften og farverne fra den danske efterårsskov? Det er der ingen grund til.

 

Spanien byder nemlig på masser dejlige steder, hvor du i fred og ro kan nyde efterårets fortryllende farver, og i denne weekendartikel tager vi dig med til nogle af de bedste.

 

Husk at like vores facebookside

 

Tilgængelig for alle

Lige fra Atlanterhavs-kysten til Pyrenæerne byder Den Iberiske Halvø på et fantastisk efterår, som til fulde kan måle sig med falmende skove under nordligere breddegrader.

 

Find kortet frem og gå på opdagelse i det spanske efterår

 

Det nordlige og vestlige Spanien byder på nogle af de mere spektakulære skove, og efteråret er det perfekte tidspunkt til at planlægge en tur dertil.

 

Uanset om du rejser alene, med en partner, familien eller som deltager i en guidet gruppetur så er det værd at afsætte mindst et par dage til et besøg i de store, spanske skove.

 

Det bugner med hyggelige overnatningssteder 

Bosque de Orgi, Navarra

I den sydlige ende af Valle del Ultzama kun 25 kilometer fra Pamplona ligger den gamle Orgi-egeskov, som byder på en masse forskellige vandreruter.

 

Nordspanien trækker i efterårsfarver, der minder meget om de skandinaviske

 

I nærheden ligger Lekunberri, der er udgangspunktet for La Via verde de Plazaola, som går langs den nedlagte togbane mellem Pamplona og San Sebastián. Her kan du gå eller cykle, som du ønsker det.

 

Tag cyklen med eller gør turen til fods

 

Orgi er på 77 hektar og hører under Lizaso Kommune. Det er en af de mest velbevarede områder fra den tid, hvor store dele af Nordspanien var dækket af skov.

 

Bjerge og dale gennem det nordspanske landskab

 

Efter årtiers udnyttelse og fældning er skoven i dag under genopretning. Området Área Natural Recreativa Bosque de Orgi blev i 1996 det første baskiske naturområde, der udnævnt som naturpark.

 

Find vej: Fra Pamplona ad N-121 mod nord til Ostiz og derefter ad NA-411 til Lizaso. Turen til Orgi tager omkring 40 minutter.

Naturreservatet Muniellos i Asturien

Muniellos er den største egeskov i Spanien og er faktisk en af de største og mest betydningsfulde i hele Europa.

 

På denne tid af året er der en iøjnefaldende kontrast mellem de mægtige egetræer, den grønne birk og kastanje- og bøgeskovens gule og røde farver.

 

Det grønne er lidt grønnere og sammen med et farvevæld af okker, gul og rød ligner det næsten noget, der er løgn.

 

Som plukket ud af et eventyr

 

Skovene er et af de smukkeste steder at opleve efteråret på i denne nordlige region.

 

Området har givet inspiration til masser af legender i den asturianske mytologi, og hvis du går en tur her, er det ikke svært at forstå hvorfor.

 

Selv når bladene daler om efteråret, er der stadig frodigt

 

Husk, at stedet er beskyttet, så du skal søge om tilladelse til at færdes i skoven. Der bliver givet tilladelse til 20 besøgende om dagen.

 

Tilladelsen kan ansøges på denne hjemmeside

 

Find vej: Fra Cangas del Narcea skal du tage AS-15 til Ventanueva. Herfra ad AS-11 to kilometer til Moal. En fire-kilometer lang sti fører til Tablizas, hvor Muniellos-skoven begynder.

 

Læs mere om naturparker her

Hayedo de la Pedrosa, Segovia

Fra nordspanske egeskove til midtspanske bøgeskove. Bare 150 kilometer fra Madrid i Ayllón-bjergene i det nordøstlige hjørne af Segovia-provinsen er efteråret på det nærmeste i brand.

 

I skovens dybe, stille ro

 

Der er tale om en af de sydligste bøgeskove i Europa, La Pedrosa, som giver en enestående mulighed for en vandretur gennem bøg, eg, birk, røn og tjørn op til La Quesera-passet.

 

Så smukt, at det ligner løgn

 

Et besøg i området bør også inkludere Middelalder-byen Riaza, der fører videre til landsbyerne Alquité, Madriguera, Villacorta, Martín Muñoz og Becerril, hvor skovens røde og gule farver står i skarp kontrast til landsbyernes karakteristiske ler- og skifer-arkitektur.

 

Typisk middelalderbygning fra Piaza

 

Find vej: Kør fra Madrid langs A-1 og tag afkørsel 103 mod Riaza ad landevej N110.

Hoces del Júcar, Albacete og Cuenca

I Midtspanien finder vi Castilla-La Mancha; en region, der er domineret af flade landskaber og brede dale. Men der er undtagelser som La Hoz del Júcar i Albacete, som er en af naturens imponerende skabelser.

 

Alcalá del Júcar klemt inde mellem klipperne

 

Klemt inde mellem skove og bakker ligger små charmerende landsbysamfund som Alcalá del Júcar, der med sin imponerende fæstning og de hvidkalkede huse ser ud til at klamre sig fast til bjergsiden.

 

På sin rejse gennem Albacete-provinsen vælter Júcar-floden ned gennem dybe kløfter og klippeskær og skaber her et af Castilla-La Manchas mest spektakulære landskaber.

 

Júcar-floden slynger sig mellem bjergene

 

Find vej: Fra Madrid ad A-3 og kør af ved frakørsel 237.

 

Læs mere om området her

Comarca de los Cuatro Valles, León

De fire distrikter i Omaña, Luna, Babia og Laciana og León, er alle såkaldte UNESCO biosfærereservater.

 

Lige ved de gamle handels- og kvægruter

 

Området ligger lige på skillevejen mellem de gamle handels- og græsningsruter og er stærkt skovbevokset med eg, birk, bøg, kristtorn og ahorn.

 

Aktiviteter for alle

 

Find vej: fra Asturien eller León via A-66, tag Villblino afkørsel og derefter CL-623.

 

Læs mere  om området her

Gorbea og Aralar naturparken i Bizkaia, Gipuzkoa og Navarra

Baskerlandet er et af de grønneste områder i Spanien, og måske derfor er det her, vi finder et af efterårets smukkeste steder.

 

Gorbeia Naturpark er den største af sin slags i regionen, og den er fyldt med bøg, eg, el, pil, ask og poppel.

 

Fortryllende baskiske skove

 

Lige i midten af Goierri i Aralar kalkstens-bjergene mellem Gipuzkoa og Navarra findes der et magisk landskab: Akaitz-bøgeskoven.

 

Ud over de imponerende skove er der her over 100 dysser og gravhøje og bautasten spredt ud over dalene, hvor Latxa-får går og græsser på de grønne enge og leverer mælk til områdets mest kendte ost: Idiazábal.

 

Berømt baskisk ost i lange baner

 

Find vej: Fra Pamplona tag AP-15 til Lekunberri og fortsæt derefter på NA-7510.

 

Læs mere her

Fraga de Catasós, Pontevedra

Den indre del af Galiciens Pontevedra-provins er stadig relativt ukendt, så benyt lejligheden til at besøge denne naturlige guldgrube.

 

Guld og grønne skove

 

Omkring 50 kilometer fra Santiago de Compostela tæt på det lille landsbysamfund Lalín ligger skoven Fraga de Catasós, som byder på nogle af Spaniens ældste kastanjetræer.

 

Kastanjetræer, der er over 30 meter høje og fem meter i diameter

 

Fraga de Catasós fik i 1954 besøg af den amerikanske patolog Flippo Gravatt. Han blev så betaget, at han anbefalede at området kom under FN's beskyttelse.

 

Find vej: Tag AP-53 fra enten Santiago de Compostela eller Ourense.

 

Læs mere her

Vale de Arán, Lleida, Catalonien

Efterårsdage i Aran-dalen er hverken grønne eller hvide. Bladenes klare farver fra foråret er for længst forsvundet, men det grønne er endnu ikke blevet erstattet af den første, hvide sne i de catalanske Pyrenæer.

 

Bjergene i baggrunden danner en fantastisk ramme
 

Netop nu vibrerer området med en imponerende farvepalet i skovbund og på træer. Oven i det er der også med lind hånd strøet charmerende bjerglandsbyer og romanske kirker ud over landskabet, og så kan man vist ikke kræve mere for den perfekte ferie på landet.

Sierra de Cameros, La Rioja

Et af de mest velbevarede områder i den berømte vinproducerende region, La Rioja, er Cameros, som tilbage i historien var kendt for sin hyrderute.

 

Nuevo Cameros rummer blandt andet naturparken Sierra Cebollera

 

Området er et paradis af ege- og bøgeskove og med et væld af vandrestier.

 

GR 93 fører ind til Nuevo Cameros ved byen Ortigosa, hvor du skal unde dig selv et besøg i grotterne Paz og Viña, der byder på spektakulære formationer og drypsten dannet gennem millioner af år.

 

Grotterne er åbne for offentligheden

 

Og hvis du vil have det lidt sjovt på tag hen på sejlklubben Rasillo ved vandreservoiret González Lacasa. Her kan du sejle i kano eller surfe.

 

Eller måske bare nyde stilheden i den betagende kløft ved floden Leza.

 

Efteråret er det ideelle tidspunkt til at udforske området

 

Kig ud fra bjergskrænten mellem Soto en Cameros og Leza floden, og nyd synet af gribbene, der holder til ved de røde bjerge.

 

Find vej: Tag N111 mellem Logroño og Soria, passerer gennem Iregua dalen.

 

Læs mere her

Klar, parat, vamos!

Pak bilen med ekstra godt med støvler og regnfrakke og husk, at vejret i Nord- og Vestspanien er noget anderledes ustadigt end i Syd- og Østspanien. Undgå steder som bjergtoppe i frostvejr eller udtørrede flodlejer i uvejr. Spanien overrasker på alle måder - også når det gælder vejret!

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque