Falsk bombealarm i Madrid-lufthavn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/02/2016 - 14:00
Fly & trafik
FLY OG TRAFIK: Kaptajnen på et fly i Madrid reporterede torsdag en bombetrussel, og alle passagererne måtte evakueres.
Alle 95 passagerer på et Saudi Airlines-fly blev torsdag evakueret, efter en seddel med påskriften ”11:30-bombe” blev fundet sat fast på væggen inde i flyet.
Kaptajnen på flyet, der skulle fra Barajas-lufthavnen i Madrid til Riyadh i Saudi-Arabien, bad straks om at få flyet evakueret.
Ifølge en talskvinde for AENA, der står for driften af lufthavnen, fungerede lufthavnen som normalt, mens flyet blev undersøgt.
Der blev ikke fundet nogen bombe, og klokken 13:10 sænkede lufthavnen alarmberedskabet.
Passagerne havde fået at vide, at de skulle forlade flyet på grund af tekniske problemer, skriver El Mundo, der har snakket med flere af passagererne.
Kan måske også interessere dig
Fartglæde kan ende med fængselsstraf
Ved du, hvor grænserne går i Spanien?
55 luksus-turistlejligheder trods stramme restriktioner
José María Aznar Botella, søn af Spaniens tidligere premierminister, er ved at lægge sidste hånd på et storstilet projekt i hjertet af Bilbao.
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















