Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Familie-favoritter

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 16/01/2018 - 12:27

Rejser & oplevelser

TURISME: Mad, transport og hoteller - vi har alle vores favoritter, og ny liste tager temperaturen på favoritterne for familier på tur.

Når vi rejser mange, er der større krav til, at der bare skal være styr på detaljerne. Man orker ikke problemer.

Og her kan lister derfor være handy, så man kan lære af andres erfaringer, før man bestiller og tager på familieferie.

Den årlige familie-turisme-undersøgelse i Spanien bliver lavet i et samarbejde mellem den spanske sammenslutning af storfamilier, FEFN, turist- og fritidsfirmaet DNA Expertus og bliver præsenteret i denne uge. 

Her ser man nærmere på turismevirksomheder og det handler både om transport, indkvartering og mad.

Rapporten analyserer feriemønstrene for storfamilier. Her handler det om store og velindrettede værelser samt passende aktiviteter i nærheden, restauranter med mad til alle aldre og under transporten skal der være underholdning til de mindste.

Ikke overraskende rykker det også godt i popularitetsbarometeret, når der er rabatter og andre særlige kampagner.

Det er populært

Med hensyn til luftfartsselskaberne mener respondenterne, at de, der tilbyder en bedre service eller tilbud om at rejse som familie i Spanien, er Iberia, Ryanair, Air Europa, Vueling og Lufthansa. Samme bunke er bedst til at tiltrække familier, bortset fra nummer fem, hvor Norwegian lige får sneget sig ind.

Blandt de foretrukne rejsebureauer er Viajes El Corte Inglés, Halcón-Ecuador og eDreams.

Hvad angår indkvartering, er de mest børnevenlige kæder NH Hotel Group, Meliá Hotels International, Iberostar og Barceló Hotels.

Og de mest børnevenlige biludlejningsfirmaer er Europcar og Avis.

På listen over ​​de bedste restauranter er det måske ikke ligefrem gastronomien, der er i højsædet:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.