Familieopgør ender i blodbad
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 03/09/2015 - 10:52
Krimi og katastrofe
KRIMI: En er død, og fem er såret, efter to familier røg i totterne på hinanden med pistoler, knive og biler.
Alarmcentralen i Murcia blev kimet ned i går eftermiddag, da et opgør mellem to romafamilier endte i skudvekslinger og drab.
Opgøret foregik i Calle Mariano Ruíz i byen Mazarrón ved 16-tiden i går, og i løbet af kort tid modtog myndighederne 35 opkald fra beboere i området, da der pludselig blev skudt i gaden.
Kvinde dræbt i opgøret
Episoden kostede en kvinde livet, og yderligere fem personer er alvorligt såret. Det skriver abc.es
En af de alvorligt sårede er en pige på 15 år, som i øjeblikket behandles for knivstik i halsen. Hun er blevet overflyttet til hospitalet Santa Lucía i Cartagena, men hun er uden for livsfare.
Alle de øvrigt såredes tilstande betegenes sol alvorlige, men stabile og ingen af dem er umiddelbart i livsfare.
Seks personer anholdt
Politiet har foreløbigt tilbageholdt seks personer i forbindelse med episoden, blandt dem er to brødre.
Dette er tredje gang inden for en måned, at Murcia oplever at stridigheder udløser så voldsomme opgør, at det koster menneskeliv.
Tidligere har to andre gruppeslagsmål kostet to marokkanere livet i forskellige episoder.
Kan måske også interessere dig
Plyndringer og afbrændte barrikader i Barcelona
VIDEO: TikTok-opfordring udløste plyndringer af butikker og gadekampe - 128 anholdt.
Sommertrafikken kostede 240 mennesker livet
Hård sommer på de spanske landeveje: Trafikdøden stiger trods færre motorcykelulykker.
Verdens bedste gadekunst findes måske i Spanien
Stem på din favorit lige nu - Spanien har 15 finalister, blandt andet dette fra Linares i Sydspanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















