Fatal måneskinstur
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 02/09/2021 - 12:15
Krimi og katastrofe
ULYKKE: Seks turister valgte i nat at ignorere badeforbud og tage sig et dyp i det oprørte hav, men det gik helt galt for to af dem.
Tragedie i Cala Mandia, hvor en 23-årig turist i nat mistede livet, mens hendes storesøster på 25 år i kritisk tilstand blev overført til hospitalet Son Espases.
I de helt tidlige morgentimer torsdag i Cala Mandia, Mallorca besluttede to søstre at gå i havet sammen med nogle venner på trods af stormen og de vilde bølger.
Allerede onsdag eftermiddag var det røde flag blevet hejst, så der var badeforbud på grund af det oprørte hav, og om aftenen blev situationen forværret.
Dramaet udspillede sig omkring klokken 02:30, da gruppen på seks tyske turister - fem piger og en mand - besluttede sig for en natte-svømmetur.
Kun fire af dem var i stand til at komme op af vandet på egen hånd.
De to søstre måtte bjærges, og den ene stod altså ikke til at redde, mens man havde håb om at redde den anden. Et håb, der desværre blev slukket i løbet af formiddagen.
De to afdøde er ifølge Ultimahora.es identificeret som Hannah Sophie Arndt på 23 år og Vanessa Arndt på 25 år, begge fra byen Lemgo i Rheinland. De var netop ankommet til Mallorca med deres venner for at nyde et par dages ferie.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Uendelig fødselsdags-godnatsang - Protest mod fejl i brystkræftscreeninger - På glas mellem tinderne
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Skøn smuttur til Lissabon
Portugal ligger som bekendt ikke langt fra Spanien, og det er alletiders mulighed for en lidt anderledes forlænget weekend.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















