Fem fortryllende strande for dig selv!

PrintPrint Share this
WEEKEND: Spanien har det hele. I denne første artikel af to tager vi dig med til ukendte strande og kyster langt væk fra sværmen af sommerturister.

Spanien et smukt land med de mest overraskende og fortryllende steder, som du må besøge mindst én gang i livet.

 

Det er sommer, og vi har derfor denne gang valgt nogle steder, hvor du kan svale kroppen og tage en dukkert.

 

Da de er ukendte for de fleste, må du love at holde hemmeligheden for dig selv, så disse eksklusive og eksotiske steder ikke bukker under for masseturismen! Shhhh...
 

 

Tilgængelig for gangbesværede

 

Læs anden del her

 

Denne weekend og næste weekend sætter vi fokus på nogle af de mest fortryllende strande i Spanien. Vi gør et stort nummer i at gå langt uden om kendte badebyer og fører dig gennem imponerende landskaber til kyster, som kun de færreste kender. 

 

Ligner Bounty-land, men det er i virkeligheden bare en del af det ukendte Spanien

 

Vi har denne gang udvalgt fem underskønne strande i Cantabrien, Catalonien, på Balearerne, De Kanariske Øer og i Andalusien.

 

Det aller letteste er at køre dertil, men visse steder kan du vælge at spadsere eller cykle. 

 

Tag en dukkert i krystalklart vand

 

Strandene ligger alle i nærheden af mindre bebyggelser, men du skal ikke værre sikker på, at der er hoteller eller restauranter i nærheden. Sørg derfor for at have vand og proviant med til en hel dag på stranden.

 

Begur, Costa Brava, Catalonien

Vi starter i den lille kystby Begur på den catalanske kyst, Costa Brava, som er opkaldt efter sin naturlige beskaffenhed: Klipper, skrænter og farefulde rev fletter sig ind i hinanden langs kysten.

 

Begur er en lille landsby i området Bajo Ampurdá i Girona-provinsen

 

Costa Brava er 214 kilometer lang og hører ind under Girona-provinsen i det nordlige Catalonien.

 

Udtrykket "Costa Brava" blev første gang brugt af journalisten Ferran Agulló, da han i lokalavisen La Veu de Catalunya den 12. september 1908 ønskede at beskrive det vilde og forrevne landskab, der kendetegner meget af kystzonen.

 

Costa Brava - betengelsen henviser til de barske forhold langs kysten

 

Det er dog først i forbindelse med den spirende turisme i 1930'erne, at kysten bliver internationalt kendt, og navnet Costa Brava blev officielt taget i brug fra 1965.

 

Tidligere blev betegnelsen mest brugt om de brave søfolk, fiskere og bønder, der boede langs kysten.

 

Øverst oppe findes resterne af et gammel middelalderslot. De mange vagttårne er i dag delvist er indrettet til boliger.

 

Fra Begur er der en fantastisk udsigt over havet og kysten

 

Neden for byen findes utilgængelig bugter og klipper – et imponerende kystområde omgivet af fyrreskove.

 

Hvis du fristes til at tage turen ned til stranden, så prøv den lille bugt Cala de Aigua-Xelida, som består af et par klipper i de mærkeligste former, hvor havets krystalklare vand trænger sig ind mellem klipper og fyrretræer.

 

Sa Calobra, Mallorca, Balerarerne

Denne smukke strand af sand og grus i en idyllisk bugt dukker op for enden af en fodgængertunnel, der går gennem forrevne klipper. Et afsondret sted, som er blevet flittigt besøgt af kunstnere i deres søgen efter inspiration fra naturens egen pensel.

 

Kunstnere og andre besøgede nyder det lækre vand

 

Sa Calobra er en mini-bebyggelse bestående af fire huse på den nordlige del af Palma de Mallorca, 38 kilometer fra Sóller mellem Morro de sa Vaca og Morro de ses Felles.

 

Her finder du fred og skønhed

 

Stranden ligger lige ved foden af bjerget Puig Major, der er 1.445 meter højt – det højeste overhovedet på Balearerne.

 

Området er velbesøgt af sejlerem,men også turister, som klarer at tilbagelægge 14 kilometers hårnålesving for at komme ned gennem Nus de sa Corbata – som meget betegnende betyder 'slipseknuden' – så er du advaret!

 

Først skal du køre ned gennem de snoede veje i 'slipseknuden'!

 

Arnía, Santander, Cantabrien

Cantabrien er stedet for dig, der ikke klarer varmen langs de spanske Middelhavskyster.

 

Her finder du kyster og skrænter i imponerende omgivelser

 

Arnía ligger i Piélagos Kommune små ti kilometer fra hovedstaden Santander i et vildt og imponerende klippeområde på kysten Costa Quebrada.

 

Den lille by med sine smukke strande og stejle skrænter er et bevis på, at naturens kræfter ikke er sådan at spøge med.

 

Stranden i bugten ved Arnía

 

Selve stranden i Arnía er 500 meter bred, men den er klemt inde i en lille bugt i et spektakulært område med fantastiske landskaber og små øer - et levn fra den tidligere kystlinje.

 

Når havet er roligt, kan du snorkle og se blæksprutter og masser af fisk i de naturlige kanaler mellem klipperne.

 

Nyd kontrasten af det mørke blå hav og klipperne langs den otte kilometer lange kyst 

 

I den lille by findes flere barer, en campingplads og lokale overnatningssteder.

 

Las Conchas, La Graciosa, De Kanariske Øer

Vi stikker til de Kanariske Øer og befinder os på den lille ø La Graciosa, som er et aldeles passende navne til denne graciøse ø.

 

Øen La Graciosa er ringe befolket og hører under Formentera

 

Meget fortryllende er La Playa da Las Conchas – muslingestranden – som med sit gyldne sand og klare vand med ret betegnes som en af de smukkeste i hele verden.

 

Strande i verdensklasse

 

Stranden er 600 meter lang og er en del af en beskyttet naturpark, El Parque Natural Protegido, og du finder derfor hverken barer, restauranter, hoteller eller noget andet i kilometers afstand.

 

Stranden ligger lige ved en bugt, der adskiller øen fra de mange småøer rundt omkring (foto: Tourist Maker)

 

For at nå derned, må du spadsere tre kvarter eller tage cyklen. Du kan også tage en taxa fra La Graciosa By, hvis du hverken vil gå eller tage cyklen.

 

Mazagón, Huelva-provinsen, Andalusien

Du finder de mest fantastiske vesterhavs-strande i Mazagón på Costa de la Luz i Spaniens sydvestligste provins Huelva.

 

Skrænter, pinjetræer og vidtrakte strande så langt øjet rækker

 

La Playa de Mazagón er placeret lige mellem nationalparken Doñana og fjorden La Ría, det vil sige midt mellem Europas største naturpark og det imponerende marskområde El Paraje Natural de Marismas del Odiel, der er proppet med sjældne dyre- og fuglearter.

 

Selve stranden i Mazagón består af det fineste, bløde, gyldne sand, som fører dig langt ud i havet.

 

Vilde klitter og pinjetræer på kanten af skrænterne fører helt ned til strandene

 

På hverdage kan du nyde havet og den friske luft på kilometer af uberørte sandstrande, der er næsten uberørt af turisme.

 

Mazagón er en rolig landsby, uden stress, og her kan du nyde kilometervis af sandstrande.

 

Byen har fået ny lystbådehavn

 

I forhold til de spanske Middelhavskyster er Atlanterhavskysten langs Costa de la Luz – lysets kyst – næsten mennesketom, og hvis du kommer uden for højsæsonen, har du det meste af kysten og byen - næsten - for dig selv.

 

En oplevelse du simpelthen ikke må gå glip af...

 

Det er her, du oplever de mest fantastiske solopgange og solnedgange ude over Atlanterhavet.

 

Næste weekend...

På søndag fortsætter vi vores spejden efter ukendte feriemål. Vi skal blandt andet til imponerende strande langs Dødens Kyst i Galicien, som byder på skumspprøjt og farefulde rev og til en fortryllende bugt på Ibiza, hvor kun fiskere og lokale kommer.

 

Hvem siger, at Ibiza er ensbetydende med larmende diskoteker badet i neonlys?

 

Men husk nu - sig det ikke til nogen...

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque