Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere anholdelser i TV-sag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 16/01/2018 - 12:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Policia Nacional har anholdt tre personer for at distribuere firmware, hvis formål var at snyde med betalings-tv.

Det fremgår i en pressemeddelelse af dags dato fra Policia Nacional.

Det forum, hvor firmwaren blev distribueret, havde mindst 500.000 medlemmer, og de involverede delte software og salgsplatforme som CCAM, NewCAM og TIKS-protokoller, der er nødvendige for at afkode signalet.

Efterforskningen har stået på fra 2015, hvor der siden er blevet anholdt 30 personer. I maj 2016 blev en international organisation stoppet, der havde beskæftiget sig med fremstilling, import og udvikling af dekodere, der direkte kunne bryde betalingskanalernes krypteringer.

Den anden fase af efterforskningen er kulmineret med anholdelsen af tre personer i henholdsvis Barcelona, Cádiz, og Vigo efter afsløringen af massedistributionen af de nødvendige protokoller på internettet for at gennemhulle betalings-kanalernes mure.

Under anholdelserne blev der foretaget ransagninger, hvor der blandt andet blev fundet fire mobiltelefoner, seks computere, 23 harddiske, fire SD-kort, 17 pendrives, 17 dekodere, to tablets og en IP-server, der netop sendte signal ud betalingskanal.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.