Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere dør på vejene

Skrevet af Redaktionen, tor, 04/01/2018 - 10:56

Fly & trafik

TRAFIK: I 2017 var der flere tusinde trafikulykker, og de spanske veje er ikke blevet mere sikre - tværtimod. Nye, triste tal viser, at udviklingen går i den helt forkerte retning.

Sidste år var et tragisk år i trafikken. 1.067 dødsulykker har dræbt 1.200 og sendt 4.837 på hospitalet.

Det er en stigning på tre procent siden forrige år.

29 flere dødsulykker og 39 flere dræbte.

Gregoria Serrano, der er direktør for vejdirektoratet DGT, har præsenteret tallene til et pressemøde om vejsikkerheden i 2017.

Ufuldstændige data

Den typiske trafikdræbte er en mand mellem 25 og 34, som lader sig distrahere eller er uopmærksom, mens han kører personbil på en almindelig landevej i Andalusien.

For det ikke skal være løgn, er det kun ulykker mellem byer. Dødsulykker i byerne er ikke medregnet endnu. Tallene medregner også kun ofre, der døde inden for 24 timer efter uheldet. 

Resten af opgørelsen vil ifølge DGT være tilgængelig inden for de kommende måneder.

Set fra den lyse side blev seks procent færre sendt på hospitalet. Et fald på 336 siden forrige år.

Ulykker mellem byerne i regionerne i 2016 og 2017 (kilde: DGT)

Hver sjette ulykke skete i Andalusien. Galicien blev langt mere sikker at køre i, mens Castilla-La Mancha havde det største stigning i antal ulykker.

Sikker trafik

- Spanien er et af de sikreste lande at køre bil i både Europa og verden, men vi må stadig gøre en stor indsats for at sænke antallet af ulykker, siger Gregorio Serrano.

På verdensplan er Spanien det ottende-sikreste land, mens det er det femte-sikreste land i Europa.

Udviklingen i antal dræbte på veje mellem byerne fra 1960 til 2017 (kilde: DGT)

Fakta om ulykkerne

Sidste år blev der kørt 16,4 millioner flere langdistance-ture, og det er en stigning på 4,2 procent i forhold til forrige år. 408,5 millioner lange køreture blev det til, og det er i stigning på 14,5 procent over de seneste fire år.

I 32 procent af tilfældene er ulykkesårsagen distraheret eller uopmærksom færdsel. 26 procent er på grund af hastighed. 12 procent er fordi folk falder i søvn bag rattet. Alkohol er også årsagen i 12 procent, mens stoffer er årsag til 11 procent. 7 procent er ikke angivet.

24 procent kørte uden sikkerhedssele.

Antallet af ulykker i forhold til typen af køretøj (kilde: DGT)

Personbiler topper med hele 646 ulykker. Her var også den største relative stigning med hele 43.

Den største procentvise stigning i ulykker var med varevogne, hvor 29,3 procent flere var med i ulykker.

Busser har det største procentvise fald i antal ulykker med 88,8 procent færre.

Det største relative fald skete inden for antal fodgængere i færdselsuheld, som faldt med 29.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.