Flere nåede aldrig frem
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 09/12/2021 - 08:02
Fly & trafik
TRAFIK: Flere millioner har kørt på de spanske veje i den netop overståede forlængede weekend. Men det gik ikke godt for alle.
Trafikdirektoratet, DGT, forudsagde, at der ville blive kørt over otte millioner ture i forbindelse med den forlængede helligdagsweekend, og tæt trafik øger som bekendt fare for ulykker.
Nu er opgørelsen kommet fra DGT.
I alt er 12 personer omkommet i trafikulykker i løbet af miniferien.
Samlet var der 10 trafikulykker med dødelig udgang i løbet af den lange weekend fra klokken 15:00 fredag den 3. december og frem til klokken 20:00 onsdag.
Den mest tragiske dag var søndag med fem ulykker, hvor syv personer omkom.
Frem til og med søndag afvikler politiet en særlig kampagne i hele landet, hvor der er fokus på kørsel i påvirket tilstand. Her bliver flere end 20.000 trafikanter dagligt tjekket i alkohol- og narkotikakontroller til forebyggelse af ulykker.
Kan måske også interessere dig
Flypris Indekset: Spanien - Danmark
Her kan du se, hvorledes flypriserne har udviklet sig fremadrettet.
Hård opbremsning i udlån
Bankerne mærker markant fald i udlån til både boliger og erhvervsliv.
En rejse til bjerget hvor historien blev hugget i sten
Mærk vægten af det spanske imperium, indånd den friske bjergluft og lad dig overvælde af den rene arkitektoniske pragt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















