Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bedre at være ejer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/10/2018 - 11:16

Samfund og Politik

SAMFUND: Flere lejere kommer bagud og sættes på gaden, mens husejere klarer sig bedre.

I andet kvartal af 2018 blev 17.152 mennesker tvunget fra hus og hjem på grund af økonomiske problemer. 

Det er en stigning på 1,7 procent i forhold til året før ifølge Consejo General del Poder Judicial, CGPJ, som er en slags justitsråd. 

Det er også første kvartal, hvor procentsatsen er steget, efter fire kvartaler med fald.

Det er tal, men det er også mennesker. Mennesker, som ikke har kunnet betale for at have tag over hovedet. Af dem er der blevet 6,1 procent flere.

Det skriver Idealista.com

10.491 mennesker blev i den undersøgte periode sat på gaden, fordi de ikke havde betalt husleje. Det svarer til 61 procent af det samlede tal, der blev gjort husvilde. 

Men kun 5.672 eller 33 procent blev smidt ud af deres eget hus, fordi de ikke kunne klare terminen. 

Det betyder, at det tal faldt med 8,5 procent.

Nye regler hjælper

Det skyldes dels, at regeringen har gennemført en række tiltag, der har forhindret bankerne i at stille ublu krav, og dels at der simpelthen er 6,2 procent færre, der opretter hypotekslån, end der var i tilsvarende kvartal sidste år.

Der er flest, der har måttet finde sig alternative steder at sove i Catalonien, på andenpladsen kommer Andalusien og så Valencia og Madrid.

Andalusien fører dog, når det kommer til antallet af tvangsauktioner. Her forekommer lidt mere end en femtedel af hele landets samlede antal, nemlig 1.467, mens Catalonien også her er godt med med 1.311.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.