Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere spiser ude

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 19/02/2018 - 01:00

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Krisen satte en stopper for de store udskejelser hos Familien Spanien, men nu begynder opturen at smitte af.

Spanierne elsker at gå på bar og spise ude, men den økonomiske krise satte en stopper for fornøjelserne.

Det er der nu ved at blive vendt om på.

Eftertragtet livsstil på bar og restaurant er på vej tilbage.

Siden det økonomiske opsving begyndte for to år siden er der kommet gang i restauranterne.

Sidste år steg omsætningen med 2,5 procent, viser tal fra konsulentfirmaet NPD Group. 

Spanierne spiser stadig hjemme, men nu er de begyndt at købe mad-til-døren.

Det har resulteret i oprettelse af online platforme som Glovo eller Deliveroo som sender mad ud af huset.

Mest fastfood

Fremgangen er især stor hos fastfood-restauranter, kaffebarer og tapasbarer.

Stigningen i besøg på barer og restauranter betyder at sektoren har mulighed for at stige op over de 36 milliarder, der blev omsat for i 2011 – det høejste siden krisens start.

Det gennemsnitlige forbrug er steget mest hos hamburger-salgssteder og pizzaria'er.

Men vi går også mere ud og spiser morgenmad. Faktisk er Morgenmad og frokoster det forbrug, der er vokset mest.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.