Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flygter Ronaldo fra det hele?

Skrevet af Simon Koefoed Toft, tir, 20/06/2017 - 01:00

Sport & hobby

SPORT & KENDTE: Rygterne siger, at Reals guldfugl vil sige op på grund af skatteanklager, men det tillader Zidane ikke.

Sjovt er det ikke at hedde Cristiano Ronaldo for tiden, det er helt sikkert.

Real Madrids portugisiske målmager og topangriber risikerer en bøde på mindst 28 millioner euro for fire tilfælde af skattesvig.

Den sag kan du læse mere om lige her

Men er Ronaldo i så store problemer, at det er værd at forlade landet over?

Rygtebørsen kører på højtryk, og selvom der altså kun er tale om rygter, er der meget, der tyder på, at Ronaldo har planer om at forlade Spanien.

“Ingen vej tilbage”

Mandag morgen var den portugisiske avis‘A Bola den første, der skrev, at Cristiano Ronaldo ville opsige sin millionkontrakt med Real Madrid på grund af de anklager om skattesvig, de spanske skattemyndigheder har fremsat mod ham.

Og senere på dagen skrev den spanske sportsavis Marca så, at portugiseren er fast besluttet på at forlade Spanien.

- Jeg forlader Real Madrid. Jeg har taget beslutningen, og der er ingen vej tilbage, skal angriberen efter sigende have fortalt sine argentiske landsholdkammerater, der i skrivende stund er i Rusland for at spille Confederations Cup.

Afbrudt ferie

Zinedine Zidane, der er cheftræner for Real Madrid, skal have afbrudt sin familieferie for at ringe til Ronaldo og bede ham genoverveje sin beslutning.

Og det samme skal Reals holdkaptajn, Sergio Ramos, have gjort.

Det skriver Marca.com

At undvære Ronaldo ville da også være næsten katastrofalt for Real Madrid. I sine 265 kampe for klubben har angriberen scoret hele 285 mål, hvilket har ført til tre Champions League-mesterskaber på kun fire sæsoner.

Med det sagt løber rygterne i fodbold gerne hurtigere end sandheden, og det er absolut ikke første gang, der er blevet talt om, at Ronaldo vil videre.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.