Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Foretrækker cool cash

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 05/02/2020 - 07:00

Penge & Forbrug

PENGE & ØKONOMI: Spanien skiller sig markant ud, når det gælder betaling med kontanter i stedet for kortet, mens danskere er i den anden lejr.

En undersøgelse viser, at Spanien er et af de lande i EU, der har de mest forankrede vaner, når det gælder brug af kontanter.

Sammen med Danmark, Grækenland, Cypern og Malta foretrækker indbyggerne i Spanien stadig de gode, gamle mønter og sedler, som står for 87 procent af alle betalinger.

Middelhavslande bruger kontanter

Undersøgelsen er lavet af Den Europæiske Centralbank for at kende brugen af forskellige betalingsformer i Euroområdet. I undersøgelsen indgår 19 lande.

Hovedkonklusionen er, at kontanter stadig er det mest udbredte betalingsmiddel, eftersom det bliver brugt til 79 procent af transaktionerne.

Det er frem for alt ved betaling af mindre beløb, der bruges kontanter.

I Malta bruges der kontanter ved hele 92 procent af alle transaktioner i butikker. Malta efterfølges af Grækenland og Cypern med 88 procent af betalinger, og så kommer Spanien med sine 87 procent.

Brug af elektroniske betalingsmetoder inden for Euroområdet er mest udbredt i Holland, hvor 45 procent af alle køb bliver udført kontant, efterfulgt af Frankrig, hvor den kontante andel er på 68 procent og Luxembourg med 64 procent.

Så på trods af forventninger om, at elektroniske systemer helt overtager markedet fra kontanterne, finder ECB-undersøgelsen, at brugen af kontanter stadig er stærkt udbredt i de fleste lande i Euroområdet.

Afhænger af beløbsstørrelse

Brugen af kontakter afhænger som nævnt beløbets størrelse. Desto mindre beløb, desto flere kontanter.

Rapporten viser, at betalinger på mindre end 15 euro sker kontant, mens kontantbetalingen kun dækker otte procent af alle køb over 50 euro.

Danskerne elsker kortet

Uden for Euroområdet står de skandinaviske lande som storbrugere af kort, og Danmark er ingen undtagelse.

Mens andelen af kontantbetalinger og dankortbetalinger stort set var lige stor i 2010, er andelen af de kontante betalinger i de fysiske forretninger siden faldet markant, og udgjorde sidste år 23 procent af danskernes betalinger.

Næsten tre ud af fire betalinger nemlig 73 procent blev i stedet foretaget med betalingskort, mens de resterende fire procent dækker over andre betalingsløsninger, som for eksempel Mobilepay.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.