Friske færdigretter i supermarkedet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/09/2018 - 07:00
Mad & Vin
MAD & VIN: Mercadona skruer op for charmen og vil lange frisklavet mad over disken. Det testes lige nu.
Vi forbrugere er nogle kræsne størrelser, men sådan er det jo ofte, når udbuddet er stort. Så er der ingen grund til at gå på kompromis og lade sig nøjes.
Derfor tvinges butikkerne også til at finde på nye tiltag hele tiden, og nu er Mercadona klar med lækkerier.
For nylig åbnede kæden for sin første disk med frisklavede retter i Burjassot i Valencia, og man er allerede i gang med at udforme strategien for at udvide tilbudet til andre butikker. Det skriver Elmundo.es
Let, sundt og bæredygtigt
Kunderne kan vælge mellem en lang række retter, der bliver tilberedt på dagen og stedet. Det drejer sig om frisklavet paella, pizza, frikadeller, a la carte salat, ribben direkte fra ovnen eller friskkogt pasta. Det er i hvert fald, hvad der bliver testet i første omgang.
Alle retterne serveres i bokse, der er lavet af økologisk papir, karton eller sukkerrør.
Som danskere er vi efterhånden vant til, at der konstant bliver tænkt i sunde alternativer til fastfood, men det har altså også gjort sit indtog i det spanske.
Mercadona er da heller ikke pioner, men følger i fodsporene på andre store kæder som Carrefour og El Corte Ingles, som allerede sælger nylavede færdigretter.
Mercadona har brugt et år på at udvikle projektet og har indtil videre investeret en million euro.
Kan måske også interessere dig
WOMAD Cáceres 2026: Et kulturelt FN-flag vajer over den historiske by
Musik, kultur, kunst og gastronomi væver i år det symbolske flag for den 33. udgave af WOMAD Cáceres.
Den europæiske bilindustri kræver en ny kurs fra EU
Overblik over industriens krav om bedre rammevilkår og konkurrenceevne.
Tag med til nordspansk by, hvor guldfeberen stadig raser
Europas største guldmine findes i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















