Gåsegribbe får luft under vingerne
Skrevet af Redaktionen, man, 06/11/2017 - 01:00

Vejr og natur
VIDEO: Syv store gribbe er blevet lappet sammen og sat fri, mens artsfællerne trækker sydpå. Nyd synet lige nu!
Mange af os kender mest gribbe som ådselsædere fra westernfilm, men lige nu er der rig mulighed for at se de store fugle på træk mod Afrika.
Nogle af trækfuglene kommer galt af sted på vejen, og syv af dem er netop blevet sluppet løs ved nationalparken El Picacho, der ligger i Cádiz-provinsen.
Det skriver Costacadizcomunicacion.es.
Se videoen nederst i artiklen.
Patienter i god bedring
Fuglene er hver især fundet forskellige steder i provinsen i løbet af de seneste par måneder. Alle har haft skader eller været syge.
Center for Behandling af Truede Dyrearter, CREA, har stået for at få fuglene på vingerne igen.
Flere af fuglene viste tegn på at være stærkt svækkede og fejlernærede. Det er ikke unormalt på denne tid af året, fordi det er nu, mange fugle flyver på træk.
Zoologi i dagligdagen
Ángel Acuña, der er ansvarlig for miljø- og territorieplanlægning i området, har benyttet lejligheden til at minde alle om, at selvom gribbene er truede, er der rig mulighed for at se dem i provinsen lige nu. Også i byerne.
I løbet af 2016 blev hele 59 levende, skadede gribbe bragt ind til CREA i El Puerto. Omkring 40 af fuglene klarede sig gennem behandlingen og blev raske igen.
September er den måned, hvor der i 2016 var flest gribbe. November er nummer to. De fleste bliver bragt ind på grund af fejl- eller underernæring, men mange bliver også bragt ind, fordi de forulykker.
Hvad gør man med sådan en grib?
- Der er ingen grund til at slå alarm på grund af dyrene. Formentlig tager de sig bare en pause på vej mod Afrika, siger Ángel Acuña.
Skulle du alligevel finde en grib, som tydeligt er i knibe, bør du ringe 112. Derfra klarer myndighederne ærterne.
CREA siger desuden, at gribbene ikke ødelægger marker. De spiser til gengæld pattedyr, som kan være årsag til sygdom, hvis ikke gribbene tager dem. Landmænd rådes derfor til ikke at skyde de store fugle.
Her kan du se klippet, hvor den imponerende, store fugl letter:
Hoy hemos liberado siete ejemplares de #buitre leonado en el muladar de El Picacho #AlcaládelosGazules https://t.co/4PaV2vxAB9 @MedioAmbAND pic.twitter.com/JECZeJt4wj
— Cadiz Junta (@CadizJunta) 2. november 2017
Kan måske også interessere dig
Europadagen den 9. maj – en fejring af fred og sammenhold
Den 9. maj fejres som Europadagen i EU til minde om Schuman-erklæringen fra 1950, der blev grundstenen for det europæiske samarbejde.
25-årig mand idømt 11 års fængsel for grusomt drab på 72-årig elsker
Rafael blev begravet i en blomsterkasse på balkonen.
El Puig er en perfekt blanding af historie, natur og gastronomi
En detaljeret guide til El Puig de Santa Maria i Valencia-regionen med både seværdigheder, gastronomi og overnatning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.