Glædelig International Ældredag

PrintPrint Share this
SAMFUND: I dag sættes der fokus på verdens ældre borgere. Næsten halvdelen af dem, der bor alene i Spanien, er over 65 år og primært kvinder.

FN’s Internationale Ældredag markeres hvert år den 1. oktober. Dagen sætter fokus på ældres, civilsamfundets, FN-organisationers og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på den internationale dagsorden. 

 

Hvert år har sit særlige tema, og denne gang handler det om vejen mod større lighed uanset alder.

 

For hvordan håndterer og forhindrer man, at uligheden bliver alt for stor? Temaet tager afsæt i FN’s Verdensmål 10 om ’Mindre Ulighed’.

 

Målet er at mindske ulighed i og mellem lande og sigter mod, at alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder skal reduceres. 

 

Det skal blandt ske ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke og ved at enhver uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger.

 

Også ensomhed

Men det handler også om at komme ensomheden til livs.

 

Ifølge Statistisk Institut, INE, er 43,1 procent af de mennesker, der bor alene i Spanien, over 65 år gamle, og det er primært kvinder. I alt bor 2.037.700 ældre borgere alene. 

 

Frysningen af ​​pensionerne og den øget egenbetaling af medicin har forringet livskvaliteten hos de ældre. 

 

Og der er altså flere ældre end nogensinde. I dag er der 8,9 millioner borgere i Spanien, der er over 65 år.

 

Søger frivillige

Mange vælger at bruge deres fritid på at berige livet for en af de mange ældre, der sidder alene tilbage. Blandt andet har NGO Grandes Amigos en række begivenheder om året, hvor seniorer og frivillige mødes og etablerer nye venskaber. 

 

Álvaro Crespo er i front for ledsagerprogrammet Solidarios, og han mener, at det at have nogen at tale med, får ældre mennesker til at "glemme deres fysiske lidelser".

 

Har du lyst til at blive en del af Grandes Amigos-netværket, så klik her. Hvis du vil vide mere om frivilligt arbejde i Solidarios, klik her.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software