Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Glad pilot og glad chef

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/05/2019 - 10:08

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: SAS-strejken sluttede med en aftale i den norske forligsinstitution mellem SAS-ledelsen og de fire pilotforeninger i Danmark, Sverige og Norge. Men hvad siger kunderne?

Rickard Gustafson, SAS-topchefen, og René Arpe, formand for den danske pilotforening, var begge enige om, at man var nået til en god 3-årig overenskomst for begge parter.

Alle fly vil snart være på vingerne, og Rickard Gustafson håber hele flyplanen vil være på plads inden 24-timer. Ikke alle fly står der, hvor de skulle være startet i dag.

Cirka 380.000 passagerer har været berørt af strejken, der har kostet SAS omkring 500 millioner kroner. Men det er ikke sikkert, at tabet stopper der.

Kompensation?

Virksomheden Flyhjælp.dk er ligeså klar på startbanen som flyene. De opfordrer de berørte passagerer til at søge om erstatning, og har beregnet, at det kan koste SAS over 800 millioner til. 

Forbrugerrådet Tænk opfordrer de berørte passagerer til at først rette kravet direkte til SAS, der givetvis vil afvise krav om kompensation, og derefter klage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis man ikke er enig.

- Det er gratis at klage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, mens de virksomheder, der tilbyder at køre klageprocessen, beregner sig op mod halvdelen af kompensationen, hedder det i en udtalelse til TV2 News fra Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver i Tænk.

Vil de berørte kræve kompensation?

Selvom man har været ude for en aflysning, og de derved opståede ubehageligheder, kan man forestille sig, at de fleste er interesserede i fortsat at beholde SAS som flyselskab,og et dræn på over 800 millioner kroner, kan sætte eksistensen i fare.

Et alternativ som Norwegian eksisterer, men Norwegian er jo kun i luften på nåde af kapital fra redningsfolk.

Det er lykkedes for SAS gennem de seneste år at gennemføre en turnaround, der har gjort selskabet konkurrencedygtigt, og med den nye overenskomst signalerer både ledelse og piloterne stabilitet.

Et andet problem for SAS kan blive risikoen for, at overenskomsten smitter af på selskabets andre personalegrupper.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.