Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Glædelig international - og gratis - turismedag i morgen

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 26/09/2025 - 06:20

Turisme

Lørdag er turismedag, og det betyder et overflødighedshorn af oplevelser i Spanien - ganske gratis!

Temaet for dette års internationale turistdag er helt i tidsånden: Bæredygtighed, inklusion og innovation over hele verden.

Det er Verdensturistorganisationen UNWTO, der som vanligt har identificeret dette års temaer. UNWTO er FN's specialiserede agentur for ansvarlig og bæredygtig turisme.

Organisationen skriver:

Verdens turismedag 2025 fremhæver turismens transformative potentiale som en drivkraft for positiv forandring. For at realisere dette potentiale kræves der imidlertid mere end blot vækst.

Det kræver god regeringsførelse, strategisk planlægning, robust overvågning og klare prioriteter, der er i overensstemmelse med langsigtede bæredygtighedsmål.

Turisme er mere end en økonomisk sektor, det er en katalysator for social fremgang, der skaber uddannelse, beskæftigelse og nye muligheder for alle.

For at udnytte disse fordele er det afgørende at have en bevidst og inkluderende tilgang, der sætter bæredygtighed, modstandsdygtighed og social retfærdighed i centrum for turismeudviklingen og beslutningstagningen.

Et sandt tag selv-bord

På mere lokalt plan byder den årlige verdensdag som vanligt på masser af gratis kulturoplevelser. 

Lige fra Alicante, Almuñécar og Elche til Ceuta, Huelva, Málaga og Madrid inviteres lokale og turister på gratis kulturoplevelser, hvor de fleste offentlige museer simpelthen bare slår dørene op, så der skulle være noget for de fleste. 

Det er simpelthen helt vildt, hvad der er!

Det bedste, du kan gøre, er at lave en googlesøgning, hvor du først skriver dit lokalområde og så: Día Mundial del Turismo 2025, puertas abiertas.

God fornøjelse!

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.