Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Grænse stormet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/07/2018 - 11:02

Samfund og Politik

VIDEO & FOTO: Flere hundrede immigranter fik nok af at vente. Væbnet med fyldte vandflasker, kroge og andet kasteskyts stormede de grænsehegnet, og det gik hårdt ud over politiet.

Endnu engang har afrikanske immigranter løbet stormløb mod det hegn i Marokko, der holder dem ude fra Ceuta og det forjættede Europa.

Flere end 700 desperate immigranter angreb i går det flere meter høje hegn, der er kronet af pigtråd, og skal forhindre illegal immigration.

Det er sket før.

Det, der gjorde dette angreb anderledes end de foregående, er graden af bevæbning hos immigranterne. De brugte alt, hvad de kunne skaffe eller fremstille selv.

Det skriver Guardia Civil i en pressemeddelelse

Under det voldsomme angreb blev 15 Guardia Civil-betjente såret, og af dem måtte fem videre til hospitalet i Ceuta til behandling.

Kroge blev blandt andet kastet over hegnet

Læsket kalk blev blandet andet smidt mod politiet

Sårede på begge sider

Også immigranter kom til skade under sammenstødet og måtte behandles for blandt andet flænger fra pigtråden.

I alt 602 immigranter slap over hegnet.

For at slippe forbi trådhegnet, der er elektrisk beskyttet, brugte immigranterne pladeklippere, lastekroge og hjemmelavede kroge.

Hårspray blev brugt som flammekastere

Spraydåser med maling blev brugt som improviserede flammekastere, og de kastede molotovcocktails, læsket kalk og poser med afføring mod betjentene. 

Selv havde de beskyttet sig med hjemmelavede skjold. 

Desperationen skal være stor for at give sig i kast med det her

Da de var sluppet ind i landet, kastede de sten mod betjentene og deres biler.

586 immigranter opholder sig nu i modtagecentret i Ceuta, mens 16 af dem blev så hårdt medtaget af mødet med pigtråden, at de måtte videre til hospitalet for at få behandling.

Hjemmelavede molotow-cocktails

Se video fra grænseområdet bagefter:

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.