Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gratis parkering i lufthavnen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/06/2019 - 07:00

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Nu er det blevet lettere at sætte passagerer af ved lufthavnen i Palma de Mallorca.

I går åbnede den nye gratis korttidsparkering ved Aeropuerto de Palma de Mallorca. Den ligger på etagen for afgange - salidas - uden for terminalen.

Express-parkeringen har 62 pladser, hvoraf de fire er forbeholdt biler med handicap tilladelser.

Det er gratis at parkere de første 15 minutter, men overskrides tiden koster det kassen. Formålet er få bilerne hurtigst muligt ud. Hvis man har behov for at parkere i længere tid, anbefales den generelle parkering.

De 15 minutter burde også være rigelig tid til at sætte både passagerer og deres bagage af.

En tilsvarende ordning for at hente passager har fungeret i lufthavnen siden 2017.

Med den nye parkering håber AENA, at der bliver hurtigere cirkulation og at køer undgås

Større sikkerhed

Der er blevet etableret tre bomme for at komme ind på express-parkeringen. Her tager man billetten og bruger den samme, når man kører ud igen. Uden at betale, hvis det altså ikke har taget mere end de 15 minutter.

Den nye parkering er overvåget med kameraer 24 timer i døgnet, der øger sikkerheden i området.

Med i alt 6.670 P-pladser tilbyder lufthavnen flere forskellige parkeringsmuligheder alt afhængig af den rejsendes behov. 

Udover express-parkeringerne, findes den generelle - parking general - parkeringen med fortrinsret - preferente - og langtidsparkeringen - parking de larga estancia.

Betal med mobilen

I langtidsparkeringen er det muligt at efterlade bilen i både tre, seks og 12 måneder. Man kan se de forskellige priser og tilbud på www.aena.es eller ved telefonisk henvendelse på +34 913 211 000.

Hver af de forskellige parkeringer har for nyligt fået moderniseret deres elektroniske systemer, så de er mere kundevenlige. Det betyder blandt andet, at man betale med sin mobiltelefon.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.