Gulerødder eller andesteg?
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 26/11/2019 - 12:04
Sundhed & sygdom
SUNDHED & SYGDOM: Ny undersøgelse viser, at danskerne er de rene helsefreaks i forhold til spaniere og andre europæere, så måske kan julemiddagen indtages med god samvittighed.
Danmark har færrest svært overvægtige i hele EU. Det afslører den internationale økonomi- og udviklingsorganisation OECD i rapporten 'Den svære overvægts tunge byrde'.
Faktisk kan danskerne virkelig pudse glorien og tage en ekstra velfortjent portion juleand med god samvittighed set i forhold til spanierne og andre europæer.
Saudi Arabien og USA er de tungeste i klassen med en procentandel af overvægtige og fede på henholdsvis 37,73 og 37,32, mens de letteste er Japan og Indien med henholdsvis 4,41 og 4,09 procent fede og overvægtige.
Selv om hver femte dansker er overvægtig eller svært overvægtig, er Danmark det land i EU, der har færrest tykke indbyggere. Kun 14,37 er fede og 6,06 overvægtige, så det er altså en samlet procentandel på 20,43.
EU-gennemsnittet er på 16,09 fede, 6,93 overvægtige så samlet 23,83.
Og det er nærmere det, vi ser blandt vores nabolande:
- Sverige: 15,21 fede, 6,15 overvægtige = 21,36
- Norge: 16,29 fede, 6,69 overvægtige = 23,98
- Tyskland: 16,42 fede, 6,76 overvægtige = 23,18
Og for Spanien er tallene endnu højere med 18,01 fede og 6,62 overvægtige, hvilket altså giver i alt: 24,63. Næsten hver fjerde spanier er fed eller overvægtig!

Andelen af overvægtige (blå) og fede (grå)
Livet bliver kortere
Det er ikke nogen hemmelighed, at overvægt ikke ligefrem forlænger livet. Tværtimod. Og hvis den nuværende tendens fortsætter, som eksperterne spår de den gør, så vil vi allerede i de kommende årtier se en tydelig konsekvens i levealderen.
Og med hensyn til hvordan fedmen reducerer vores forventede levetid, scorer Danmark også bedst i hele EU.
I løbet af årene 2020 til 2050 forventes den gennemsnitlige levealder for danskerne at falde med 1,9 år. Spanierne, som jo ellers altid brøster sig af at have Europas længste levealder, kan ser frem til at leve 2,60 år kortere inden for samme tidsperiode.
Bedst ser det ud for Japan, hvor man kun forventer et fald i levealderen på henholdsvis 0,9 år, mens det ser rigtigt skidt ud i Mexico, hvor der er udsigt til 4,2 færre år.
.jpg)
Fald i forventet levealder i perioder 2020 til 2050
Kan måske også interessere dig
Den nye digitale læge: Når udenlandske tech-giganter overvåger dit indre helbred
Dit smartwatch ved alt om dig: Er det bagsiden af den digitale sundhedsrevolution?
Hunde med en sund vægt
Blot et par ekstra kilo kan have en dramatisk indvirkning på din hunds livskvalitet og generelle helbred.
Tag med på en dagstur til Madrid
Tidligt op, sent i seng og lidt træt i fusserne fik jeg nået mit mål.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















